“Vi er vældig glade for samarbejdet med InterMail. Vi har fået skræddersyet et loyalitetsprogram med et automatiseret flow af kundekommunikation specielt til vores behov. Den løbende kontakt giver tryghed og vores dedikerede projektledere hjælper altid med at samle de løse tråde.”
Sådan hjalp vi Mercedes-benz
Mercedes-Benz Danmark A/S er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige agenter, ligesom de har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder.
Se her hvordan InterMail har hjulpet Mercedes-Benz med at udvikle et loyalitetsprogram med et automatiseret flow af kundekommunikation udmøntet i fysiske breve.

Behov for automatiseret kundekommunikation
Mercedes-Benz Sverige havde behov for at sætte fokus på kundeloyalitet ved at etablere en proces for kundefastholdelse og mersalg. Selv et stærkt brand kan altid blive bedre til at forstærke kundeloyaliteten.
Det skulle gøres med et automatisk flow af kundekommunikation. Baseret på månedlige dataudtræk af relevant kundeinformation ville de gerne udsende fysiske servicemeddelelser om aftalefornyelse, tid til serviceeftersyn, skift til vinterdæk og lignende. Informationer, der følger det naturlige forløb efter køb.
Behovet inkluderede også print af de fysiske breve, samt pakning og udsendelse.
Løsning
Mersalg og styrket kundeloyalitet
Som strategisk partner hjælper vi med at kortlægge de aktuelle behov og ønskede handlinger. Efterspørgslen fra Mercedes-Benz førte til, at vi udviklede et loyalitetsprogram med et automatiseret flow af kundekommunikation udmøntet i fysiske breve. På baggrund af månedlige udtræk fra databasen, opdeles forskellige kundesegmenter, så den rette kommunikation bliver sendt ud til den udvalgte målgruppe.
Når kunden modtager den relevante serviceinformation på helt rette tidspunkt – lige når det er højaktuelt for den pågældende service, øges tilfredsheden og kundeloyaliteten styrkes. Den automatiske kundekommunikation gør at, kunden bliver holdt i hånden og samtidigt sparer Mercedes-Benz tid og penge ved at processen ruller helt af sig selv hver måned.
En anden fordel ved processen er, at det skaber mersalg, da brevet er medvirkende til, at flere kommer på værksted til de anbefalede serviceeftersyn.
I InterMail sørger vi også for, at de fysiske breve bliver printet, pakket og sendt afsted til Mercedeskunder i både Sverige og Danmark.

Forøg dit salg med en effektiv velkomstmailserie
Din guide til hvad du helt præcist skal skrive i hver enkelt mail.
Udfyld felterne, så sender vi den til dig med det samme. Samtidigt kommer du med på vores mailingliste.
Kontakt os direkte
Ring til os eller udfyld felterne og vi kontakter dig hurtigst muligt.













