ISO & ISAE-certificering

Hos InterMail er det topprioritet at beskytte vores kunders og egne data, systemer og ydelser, og vi tænker sikkerhed ind i alt, hvad vi foretager os – lige fra drift og udvikling til måden, hvorpå vi varetager salg og marketing på. 

For at sikre en kontinuerlig forbedring af InterMails sikkerhedsniveau og datasikkerhed, bliver InterMail hvert eneste år certificeret indenfor ISO 9001 (kvalitetssikkerhed), ISO 27001 (informationssikkerhed) og ISAE 3000 (revisorerklæring). 

Med ISO & ISAE-certificeringen har InterMail åbnet op for at kunne håndtere en lang række nye kunder fra både det private og offentlige, der kræver en certificeret leverandør.  

IM DNV certificering
IM DNV certificering mobil 2

ISO 9001: Vi leverer solid kvalitet til vores kunder 

ISO 9001 er et kvalitetsledelsessystem, som betyder at InterMail kan dokumentere, at arbejdsgange og processer bliver varetaget med stor kontrol. Det forsikrer kunderne, at der bliver leveret pålidelig kvalitet, ført løbende kontrol og at arbejdsgangene og processerne konstant forbedres til fordel for det samlede output. 

ISO 27001: Højt og stabilt data- og informations-sikkerhedsniveau 

ISO 27001 er en standard til styring af informationssikkerhed. Certificeringen betyder, at InterMail nu kan dokumentere et stabilt højt data- og informationssikkerhedsniveau, hvad enten data forefindes som fysiske, digitale eller talte informationer. Sikkerheden er dermed en integreret del af alt, hvad der foregår i virksomheden. 

ISO 14001: Vi tager ansvar for miljøet i hele værdikæden

ISO 14001 er en international standard for miljøledelse, som dokumenterer, at InterMail arbejder systematisk med at reducere miljøpåvirkningen fra vores aktiviteter. Certificeringen bekræfter, at vi løbende identificerer, overvåger og forbedrer vores miljøindsats – fra ressourceforbrug til affaldshåndtering – for at skabe mere bæredygtige løsninger til gavn for både kunder og klima.

ISAE 3000 Type II: Vi håndterer persondata med fuld ansvarlighed

ISAE 3000 Type II er en uafhængig revisorerklæring, som dokumenterer, at InterMail håndterer persondata sikkert og i overensstemmelse med GDPR. Erklæringen bekræfter, at vores procedurer og kontroller lever op til de højeste krav for databeskyttelse – og giver kunderne tryghed i, at personoplysninger behandles korrekt, fortroligt og sikkert i hele processen.

ISAE 3402: Vi sikrer stabile og kontrollerede
IT-processer
 

ISAE 3402 er en international standard for revision af IT-kontroller, som viser, at InterMail har effektive og veldokumenterede processer til drift og styring af vores IT-systemer. Certificeringen giver kunderne garanti for, at vi har etableret pålidelige kontroller, der sikrer kvalitet, stabilitet og datasikkerhed i alle vores IT-relaterede leverancer.