Neuro-optimering af website og annoncer: Sådan skiller du dig ud fra mængden

Mange virksomheder kæmper hver dag om den samme opmærksomhed på nettet, derfor er det afgørende at have en online tilstedeværelse, der føles engagerende og overbevisende for brugeren. Men hvordan kan du skille dig ud fra mængden og få brugerne til at interagere med netop dit brand? Her har vores Neuro-specialist Tanja Falsig udvalgt tre basale områder til optimering af annoncer og website, som kan hjælpe dig med at forbedre brugeroplevelsen og øge konverteringsraten.

#1 Farver kan gøre en forskel

Farver kan have en stærk indflydelse på vores følelser og derfor også vores handlinger. Farver kan påvirke humør, vores opfattelse af et brand, og endda vores beslutningsproces. Det er derfor vigtigt at bruge farver strategisk for at forbedre brugeroplevelsen og ultimativt at øge din konverteringsrate.

Et eksempel på farvepsykologi i aktion er den lidt kontroversielle brug af farven ​​rød på “Konverterings”-knappen. Rød farve symboliserer ofte handling og energi, og kan derfor øge brugerens interesse og motivere dem til at udføre en ønsket handling, f.eks. at købe et produkt eller skrive sig op til et nyhedsbrev. På samme måde kan blå farve symbolisere ro og tillid, og brugen af ​​blå farve på dit website kan øge brugerens følelse af sikkerhed og tillid til dit brand.

Det er vigtigt at huske, at farver ikke har en universel betydning, og at deres betydning kan variere fra kultur til kultur og fra person til person. Derfor er det vigtigt at gå systematisk til værks og teste forskellige farver for at finde ud af, hvilke farver der fungerer bedst for dit brand i lige netop din målgruppe. Dertil er det vigtigt at stadfæste, at kontrasten er mindst lige så vigtig som farven. Hvis kontrasten mellem den primære og den sekundære farve er høj, fanges vores blik og det er forudsætningen for al konvertering – at vi ser og bliver opmærksomme på konverteringsknappen.

#2 Skab en intuitiv brugeroplevelse

En intuitiv brugeroplevelse er afgørende for at tiltrække og fastholde en bruger på dit website. En intuitiv brugeroplevelse betyder, at dit design er let at forstå og afkode, og at brugerne nemt kan finde, det de leder efter, eller endnu sværere, det de endnu ikke vidst de ledte efter.

En måde at skabe en intuitiv brugeroplevelse kan være ved brugen af kendte designelementer. Brugere er vant til at se bestemte elementer på et website, som f.eks. et søgefelt i øverste højre hjørne eller en indkøbskurv i samme område. Ved at bruge denne tilgang gør du det lettere for brugeren at navigere på dit website. Du læner dig i dette eksempel op ad tillærte navigationsfærdigheder, lidt som når vi færdes i trafikken hvor konsistens i skiltning og vejforløb giver en naturlig og sikker ramme.

En anden måde at skabe intuitive oplevelser på er ved at bruge et klart og let afkodeligt designsprog. Overfyldte og komplekse designs kan gøre det svært for brugerne at navigere og forstå dine annoncer og dit website. Derfor er det vigtigt at bruge et klart og enkelt designsprog og at undgå unødvendige elementer, der kan distrahere brugerne fra det vigtigste. Men husk at et design også kan blive for simpelt, så facit findes et sted midt i mellem, altså i det område man kalder for ’sweet spot’.

Endelig kan du gå mere klassisk til værks ved at teste dit design med rigtige brugere. Ved at udføre brugertests kan du få feedback fra dine potentielle kunder og identificere områder, der kan forbedres, det relatere sig især til den famøse brugerrejse, som uden hjælp fra dem den skal ramme, kan være svær at ramme perfekt.

#3 Brug neurovidenskabelige teknikker

Neuro-værktøjer såsom eye-tracking og hjernescanning kan give dig en dybere forståelse af, hvordan brugere interagerer med dine annoncer og dit website. Ved at bruge værktøjer som disse, kan du identificere styrker og svagheder i dit design og forbedre dem ud fra et håndgribeligt udgangspunkt.

Eye-tracking er en bredt kendt og anerkendt teknik, der bruges til at spore brugerens øjenbevægelser og kan hjælpe dig med at identificere, hvor brugerens øjne bevæger sig hen over en skærm. Ved at analysere øjenbevægelser kan du se, hvor brugerne kigger hen, og på den baggrund justere dit design, så de vigtigste elementer er synlige og let tilgængelige.

Hjernescanning (EEG) er det ultimative tillæg og kan give dig en endnu dybere forståelse af, hvordan brugerens hjerne reagerer på dine annoncer og dit website. Ved at måle hjernens aktivitet, kan du identificere, hvilke elementer der aktiverer de forskellige dele af hjernen. Du får altså adgang til at se, hvad der skaber engagement eller hvad der skaber den modsatte reaktion.

Så helt overordnet kan man ved at forstå, hvordan hjernen reagerer på forskellige stimuli, skabe en følelsesmæssig tilknytning til brands og påvirke den enkelte brugers adfærd og beslutningsproces. Brug disse råd som afsæt til at skabe en stærk online tilstedeværelse og differentiering af dit brand fra konkurrenterne.

Er du interesseret i at høre mere, står vi altid til rådighed og vil meget gerne tage en snak om muligheder. Alternativt kan du holde øje med vores foredrag, som giver en dybere indsigt i både ovenstående, men også nogle af hjernens basale reaktionsmønstre og indsigt i, hvorfor vi gør som vi gør i forskellige situationer.

Del med andre

Mere fra bloggen

Forøg dit salg med en effektiv velkomstmailserie

Din guide til  hvad du helt præcist skal skrive i hver enkelt mail.

Udfyld felterne, så sender vi den til dig med det samme. Samtidigt kommer du med på vores mailingliste.