Kundeloyalitet: Sådan får I kunderne til at blive

Alle kunder er vigtige, men loyale kunder vender tilbage og køber både oftere og for mere, i jeres virksomhed. Derfor kan det betale sig at sætte fokus på, hvordan I får kunderne til at blive ved med at vælge jer.

Vores specialist i kundeloyalitet Sebastian Thostrup deler her 3 ting med dig, der giver en god indsigt i, hvordan I kan få større værdi ud af jeres nuværende kunder. 

#1 Brug de data, som I allerede har 

For at kunne blive så personlig som mulig i kunderelationen og skabe en følelse af 1:1 kommunikation, er det vigtigt at kende til dine kunders adfærd.  

Ofte er der meget værdifuld viden om den enkelte kunde, der går tabt, fordi der i virksomheden ikke er skabt en rød tråd mellem de data og transaktioner, der foretages på website, i nyhedsbreve og eventuelt fysiske butikker. 

Med alle de teknologiske ressourcer vi har i dag, har vi mulighed for at få al den indsigt i vores kunders adfærd, vi skal bruge for at kunne ramme plet med vores kommunikation. Men ikke al data giver mening og det er derfor væsentligt at vide hvor man skal sætte ind. Hvilken adfærd og hvilke data skal der måles på? 

Vi anbefaler at hente hjælp hos specialister, der har prøvet det mange gange før, i stedet for selv at forsøge at regne det hele ud på forhånd. Ræk ud efter den nødvendige hjælp og kom sikkert i mål. 

#2 Hvad får jeres kunder ud af at være kunde hos jer?  

Det er et spørgsmål, som du skal kunne svare på. 

Loyale kunder søger altid hos sit foretrukne brand, før de kigger et andet sted. Derfor er det væsentligt at opbygge og styrke relationen til dine kunder, så de bliver ved med at få værdi hos jer. Én ting er at få kunderne ind ad døren, en anden er at få dem til at blive. 

Hvordan får I kunden til at blive ved med at vælge jer? 

Vi har set mange gode resultater med at belønne de bedste kunder, for eksempel via en kundeklub, der vedvarende leverer værdi for kunden. Det kunne være point til webshoppen. Bonusmedlemsskab til jeres løbeklub, hvis I sælger løbesko. Eller det kunne være relevante og nyttige guides til hvordan det netop indkøbte produkt kan bruges. Mulighederne er mange, så længe det giver værdi for dine kunder. 

 #3 Vent ikke på, at det perfekte roadmap er lagt 

At opbygge et loyalitetsprogram kan for mange virke overvældende og uoverskueligt. Alt for ofte oplever vi, at virksomheder lader sig bremse af, at hele kabalen skal gå op for dem, før de tør tage første skridt. 

Og for nu at være helt ærlig – man får aldrig alle detaljer på plads fra start. For alting forandrer sig, både tid og proces. Så derfor kan man lige så godt bare komme i gang. Tag det i små skridt og bliv klogere hen ad vejen. Begynd med at få to systemer til at kommunikere sammen. Så kan det tredje kobles på bagefter og det fjerde… 

Begynd. Test. Og tilret. 

Del med andre

Mere fra bloggen

Forøg dit salg med en effektiv velkomstmailserie

Din guide til  hvad du helt præcist skal skrive i hver enkelt mail.

Udfyld felterne, så sender vi den til dig med det samme. Samtidigt kommer du med på vores mailingliste.