Exceptionel fordobling af InterMails resultat for 2021/22

”Vi leverer et historisk stort overskud. Det er et imponerende flot resultat, som viser, at vores strategi om at skabe en nordisk virksomhed med stærk lokal eksekveringskraft virker.“ Anders Ertmann, CEO InterMail.  

InterMail har i regnskabsåret 2021/22 haft en omsætningsvækst på 15%, en EBITDA forbedring på 16% samt et overskud på 8,9 mio. kr. før skat. Den kontinuerlige organiske omsætningsvækst kombineret med tre strategiske opkøb har medført en skarp resultatforbedring, som sammen med fortsat effektivisering har dannet grundlag for det bedste resultat før skat i mange år.  

InterMails markedsmæssige position er markant forbedret – især efter opkøbene af Selected Media Advisory, Oreon og Head of Search – og vi har oplevet en stigende tilgang af nye internationale kunder. 

Vores planer for fremtiden er fortsat ambitiøse, og næste skridt er at vækste omsætningen til 200 mio. kr. frem mod 2023/24. Halvdelen af væksten skal komme fra opkøb, den anden halvdel fra organisk vækst. 

Fokus på ESG 

InterMail aflægger, som den første nordiske virksomhed indenfor vores forretningsområde, ESG-regnskab efter Nasdaq rapporteringsstandard. ESG står for Environment (miljø), Social (samfund) og Governance (ledelse). 

Vi tager vores samfundsmæssige ansvar meget seriøst, og vi arbejder målrettet på at styrke og forbedre vores ambitiøse ESG målsætninger, samt FN’s verdensmål frem mod 2024/25. 

Hvad har vi lært i det forgangne år? 

Hør adm. direktør Anders Ertmann fortælle, hvad læringen har været i løbet af året og hvilke 4 ord, han vælger til bedst at beskrive regnskabsåret. 

Se videoen her. 

Flere nyheder

Kontakt os direkte

Ring til os eller udfyld felterne og vi kontakter dig hurtigst muligt. 

Bliv ringet op og få en snak om, hvordan du optimerer dialogen med dine kunder