Vi har oplevet stor efterspørgsel fra vores kunder indenfor særligt bank, pension og forsikring på netop denne certificering, som sikrer, at vi på vegne af vores kunder overholder GDPR-lovgivningen. Vi er derfor både glade for og stolte af at kunne fortælle, at PwC netop har godkendt vores ISAE 3000 certificering.
Alle vores kunder, store som små, der på daglig basis håndterer persondata, har en forpligtelse til at varetage data i overensstemmelse med Datatilsynets regler. Med vores ISAE 3000 certificering kan vi sikre, at vi på vegne af vores kunder overholder GDPR-lovgivningen om databeskyttelse. Alle processer og procedurer er nedskrevet og følges til punkt og prikke, lige fra modtagelse af data til behandling af endeligt produkt eller service.
ISAE 3000 certificeringen viser, at vi varetager og behandler vores kunders persondata efter den højeste standard.