InterMail opjusterer forventningerne til årets resultat

InterMail fortsætter sin vækstrejse mod fordobling af omsætningen og opjusterer nu forventningerne til årets resultat efter en, bedre end forventet, resultatudvikling i regnskabsårets første 9 måneder. De opjusterede forventninger til årets resultat betyder, at resultatet for indeværende regnskabsår som minimum fordobles i forhold til sidste regnskabsår.  

CEO for InterMail, Anders Ertmann udtaler: ”Vores fortsatte vækstrejse og intensiveret medarbejder- og kundefokus betyder, at vi i dag kan opjustere vores forventninger til årets resultat. Det er en kæmpestor fornøjelse at se, at den kontinuerlige udvikling af InterMail også afspejles i de finansielle resultater.” 

Anders fortsætter ” Vi ved, hvad der virker og det ved vores kunder også. Vi oplever en stigende efterspørgsel efter vores viden og vores løsninger fra eksisterende kunder, da det sikrer kunderne en kontinuerlig tilgang af nye leads samt øger deres salg. Ligeledes har vi en høj tilgang af nye kunder som bl.a. Clever, JetPack og NærPension som har set, hvordan målrettet kommunikation skaber flere leads, mere salg og øger kundeloyaliteten.”  

Selvom der for tiden er meget usikkerhed i omverdenen, så ryster InterMail ikke på hånden i forhold til strategien om at fordoble virksomheden over de kommende 3 år.  

InterMail har markeret sig stærkt med en række opkøb af bl.a. Selected Media Advisory, OREON og Response Optimizer over de seneste år og der er stadig fokus på opkøb i både Sverige og Danmark. Ligeledes bliver der oprustet internt og ansat en række kommercielle og udviklingsmæssige profiler for at styrke virksomheden yderligere.  

CEO Anders Ertmann udtaler: ”Vi har en klar og tydelig plan for udviklingen af InterMail i de kommende 3 år, som er forankret i lønsom vækst – både organisk og via opkøb. Jeg er sikker på, at vi nok skal nå vores mål for de kommende år, da vi har det helt rette team af dygtige kompetencer i InterMail til at udvikle forretningen, og de helt rette kunder som værdsætter vores samarbejde.” 

InterMail Nyheder

Flere nyheder

Kontakt os direkte

Ring til os eller udfyld felterne og vi kontakter dig hurtigst muligt. 

Bliv ringet op og få en snak om, hvordan du optimerer dialogen med dine kunder