Vil du flytte holdninger, vælgere eller varer?

13. februar 2019

Vil du flytte holdninger, vælgere eller varer?

Med data er det muligt at identificere hvilke virksomheder, som mest sandsynligt vil flytte. Terje Gilbu fortæller her, hvordan du kan målrette med data.

Hele mit voksne arbejdsliv har handlet om distribution – om at flytte trykte budskaber. Men jeg vil også gerne flytte kunder. For datarevolutionen har i den grad også ramt distributionsverdenen. Det kan godt være, at tryksagerne stadig bliver lagt i postkassen per håndkraft – men beslutningen om, præcis hvem der skal modtage dem, er radikalt anderledes.

Så når jeg siger, at jeg gerne vil flytte kunder, dækker det i virkeligheden over to ting: Jeg vil gerne flytte dig i retning af en datadrevet tilgang til markedet – og på den måde fx flytte flere af dine kunder ned i butikken. Du får nemlig en langt bedre ROI, når du skyder en målrettet kampagne af, end når du skyder med spredehagl.

I dette blogindlæg får du et par konkrete eksempler på, hvordan du kan målrette ved hjælp af data. Og når vi nu allerede taler flytning, så lad os bare blive ved. Lad os se på, hvordan data kan være nyttige, når en virksomhed eller borger går i flyttetanker – eller lige er flyttet ind i nye omgivelser.

Vi kan ikke læse flyttetanker, men …

Vi begynder i BtB-verdenen. Kun ca. 3 % af virksomhederne flytter årligt. Vil du have fat i virksomheder, der går i flyttetanker, er det derfor en meget snæver målgruppe. Hvordan kan vi overhovedet forudsige, om fx en virksomhed går i flyttetanker, tænker du måske? Vi er ganske rigtigt ikke tankelæsere, men hvis vi lægger ud med at se på, hvilke faktorer der udløser en flytning, er vi allerede godt på vej.

Der er større sandsynlighed for, at en virksomhed, som ikke har flyttet i lang tid / vokser kraftigt / lige er blevet solgt / ligger dårligt ift. infrastruktur, går i flyttetanker.

Vi foretager en krydsning af mange datakilder – alt fra historiske virksomhedsdata, brancheanalyser og geografiske data til vækstindikatorer i form af udvikling i FTE pr. m2 og transaktionsdata. Med de data, vi sidder tilbage med, er der 500 % større sandsynlighed for, at en virksomhed går i flyttetanker.

Fra flyttetanke til handling

Når først en virksomhed – eller endnu bedre, en privat husstand – har skiftet bopæl, er det ikke længere kvalificerede forudsigelser, men fakta. Og her åbnes dørene nærmest bogstaveligt talt op hos boligejeren:

De kan være i markedet for et nyt energitjek, ønske et tilbud på et splinternyt samtalekøkken, vil have besøg af gardinbussen, udskifte de gamle hvidevarer eller efterspørge en vinduespudser, en gang fliserens eller et tagtjek. You name it!

Spor dig ind på kunden

Flytninger er en af den slags livsbegivenheder, som det giver rigtig god mening at målrette mod ved hjælp af data. En anden er graviditeter.

Hvis du ikke allerede kender casen om Target, så bør du unde dig selv at læse om, hvordan den amerikanske kæde ved at se på sine kunders indkøb kunne regne ud, om der var en familieforøgelse på vej, og derved målrette deres tilbud til den vordende mor. Om man vil gå så langt for at øge sit salg er selvfølgelig en anden sag.

Måske har ovenstående givet dig en ide til at målrette ved hjælp af data? Hvis du gerne vil gøre ideen til virkelighed, så kontakt mig endelig – også bare for et uforpligtende råd. Jeg har allerede hjulpet flere af vores kunder med at målrette mod nyindflyttede og folk i flyttetanker. Men mulighederne for at bruge data intelligent er mange – så uanset om du vil flytte holdninger, vælgere eller varer, er min telefon åben.

Kunne du lide, hvad du læste?

Få mere inspiration ved at tilmelde dig vores månedlige nyhedsbrev Loyalty Insight.

Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.Læs mere her