Sådan vinder du kampen om kunderne – med optimeret kundedialog!

15. december, 2017

Sådan vinder du kampen om kunderne – med optimeret kundedialog!

Der vil altid være nye smarte værktøjer og platforme til at kommunikere med dine målgrupper – men husk, at det er måden, du gør det på, som gør indtryk!

Gør kommunikationsflow og dialoger bedre ved at strømline og optimere

Gør dialogen med dine kunder bedre! Mulighederne for at bygge relationer med dine kunder er uendelige. Der er masser af smarte værktøjer at kommunikere med og udkomme på, men husk, at det er måden du gør det på, som gør indtryk. Så hvad skal du gøre for at vinde kampen om kunderne gennem optimeret kundedialog?

Hvad du bør overveje for at optimere kundedialogen

Dialogen med medlemmerne i din kundeklub er lige så vigtig som i den fysiske butik. Forestil dig, at du går ind i en tøjbutik. Den er smukt indrettet og har alle de rette ting på hylderne.

At træde ind i butikken giver dig en virkelig god fornemmelse, og du nyder stedets sans for kvalitet. Der er bare et stort MEN! Da du spørger den nærmeste medarbejder om hjælp til at finde det, du leder efter, bliver du behandlet fuldstændig anderledes. Ikke alene mødes du med kortfattede og uvenlige ord, du får heller ikke svar på dit spørgsmål. Nu kan butikken være nok så lækker – det betyder pludselig ikke længere noget.

Behandl medlemmer i din kundeklub på samme måde, som du ville behandle kunder i butikken

Det samme gælder kundeklubben; det rette CRM-system med fantastisk UX-design, funktioner og muligheden for at overvåge kunderejser er blevet implementeret. Men det betyder intet, hvis vi ikke tilfører en værdi for kunden ved at være relevante i måden, vi behandler kunderne på og i den løbende dialog med dem.

Sådan vinder du kampen om kunderne ved at optimere jeres kundedialog

Uanset hvilket system eller hvilken løsning, du benytter dig af, er det menneskene og ekspertisen bag systemet, og hvordan og hvornår, du kommunikerer med dine kunder, som gør din kundeklub unik.

Her er nogle få ting, som er værd at overveje, hvis du vil gøre din kundeklub mere autentisk:

• Hvordan kommunikerer du med dine kunder i dag? Se det i helikopterperspektiv lige fra netbutikken og den fysiske butik over CRM-systemer til kunden.

• Hvordan er processen? Automatiserede kommunikationsflows overalt, hvor det er muligt.

• Hvilke behov og udfordringer har du?

• Hvordan vil du kommunikere i fremtiden?

• Hvordan får du det bedste ud af templates, feedback og e-mailklik?

• Hvordan opfører dine kunder sig? Er det muligt at genoptage kontakten flere gange efter købet – både for dig og kunden? Hvad bruger du adfærdsdata og information om kunderne til?

• Kan du skabe endnu mere tillid, og give kunderne endnu mere information?

• Sørg for, at du har værktøjerne til at skabe en relevant dialog i de forskellige kanaler. Et system proppet med kundedata har ingen værdi, hvis du ikke er i stand til at bruge disse data til at opbygge relevante kommunikationsflows.

Der er altid nye, smarte kommunikationsløsninger og muligheder for at bygge stærkere relationer med dine kunder. Men husk, at det er måden du gør det på, som gør indtryk.

Der er ingen grund til at bruge tid (eller penge) på noget, som ikke skaber værdi for kunden.

 

 

Kunne du lide, hvad du læste?

Få mere inspiration ved at tilmelde dig vores månedlige nyhedsbrev Loyalty Insight.

Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.Læs mere her