InterMail udvider med nyt kontor og medarbejdere i Jylland

Nyhed

InterMail udvider med nyt kontor og medarbejdere i Jylland

Hos InterMail er der inden for det seneste år sket en masse nye spændende tiltag for at fortsætte væksten. Det betyder, at vi nu udvider medarbejderstaben med to medarbejdere på et nyt kontor i Jylland, der skal være med til at sikre efterspørgslen fra vores kunder.

 

InterMail har netop ansat Peter Aggerholm som KAM og Alise Henriksen som projektleder. Vores to nye medarbejdere kommer begge fra Dipak og vil med deres mange års erfaring i branchen skabe en markant styrkelse for InterMail.

”Jeg er utrolig glad og stolt over, at Peter og Alise vil være en del af InterMails fremtid. De er med til, at vi også kan tilbyde vores kunder i Jylland og på Fyn god service og produkter af høj kvalitet,” fortæller CEO hos InterMail, Anders Ertmann.

Peter og Alise kommer primært til at fokusere på nuværende og potentielle kunder i Jylland og på Fyn. En udvidelse som Anders Ertmann ser meget positivt på. ”Det er utroligt vigtigt, at vi er der, hvor vores kunder er. Derfor er det med til at højne kvaliteten at have både Peter og Alise med på holdet, da de begge har dyb indsigt i hvad kunderne efterspørger.”

Vores to nye medarbejdere ser også frem til de nye udfordringer hos os:

”Det bliver spændende at arbejde hos så stor en spiller som InterMail. Samtidig bliver det en interessant udvikling og ikke mindst nogle spændende nye projekter,” siger Alise og bliver suppleret af Peter: ”Jeg er meget enig med Alise, det bliver en ny verden med en masse spændende udfordringer og ikke mindst muligheder for at skabe en god forretning, ved at være tæt på kunderne i Jylland og på Fyn”.

 

Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.Læs mere her