InterMail ansætter Thomas Axelsson som Director of Operations

Nyhed

InterMail ansætter Thomas Axelsson som Director of Operations

InterMail har ansat Thomas Axelsson som Director of Operations. Thomas kommer med en lang ledelseserfaring fra produktionsvirksomheder rundt om i Europa, hvor han har arbejdet med at effektivisere, strømline og optimere store projekter, produktioner og arbejdsgange.

 

Som Director of Operations, skal Thomas stå i spidsen for InterMails produktion, hvor det bliver hans ansvar at sikre, at produktionen er gearet til InterMails vækst, kundernes behov og høje krav til kvalitet, leveringstid og pris. Thomas’ berøringsflade bliver dog ikke blot i den fysiske produktion, men strækker sig også til optimering af processer udenfor produktionen og i hele InterMails værdikæde.

Thomas startede sin karriere i bilbranchen, hvor han hurtigt blev tildelt ledelses- og produktansvar. Han har siden da opbygget erfaring indenfor projektledelse, kvalitetsstyring, optimering og medarbejderledelse. Senest kommer Thomas fra en 10 årig stilling som CEO for en fysisk kommunikationsvirksomhed i Oskarshamn, Sverige.

”Vi er utrolig glade for, at have fået Thomas med i InterMails ledelse. Thomas har en lang erfaring med sig fra hele Europa, hvor han har ledet og optimeret processer i forskellige typer produktioner. Derudover har Thomas også stor indsigt i, hvordan man får det bedste ud af de mennesker, der arbejder i og omkring produktionen. Det er et aspekt, der er meget vigtigt for os og vores organisation,” siger CEO hos InterMail, Anders Ertmann.

”Thomas er en meget erfaren og dygtig leder, der formår at engagere sine medarbejdere. Hans fokus på at udvikle sig sammen med alle i organisationen kombineret med den menneskelige forståelse, gør ham yderst kompetent til rollen. Thomas er som person en nysgerrig, målrettet og vedholden leder, hvilket er vigtige egenskaber i en dynamisk vækstvirksomhed som InterMails,” forsætter Anders Ertmann.

 

 

 

Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.Læs mere her