13. oktober 2020
Projektleder
InterMail søger en erfaren og struktureret projektleder
Ser du en ære i at styre egne projekter og sikre god styring og overholder deadline, så er det måske lige dig vi søger.
Hos InterMail skal Menan skabe endnu mere fokus på intelligente digitale løsninger for vores nuværende og kommende kunder. Menan har en spændende digital baggrund med styring og udvikling af digitale løsninger, applikationer, websites, shops, og altid med fokus på mobile-first og tilfredse kunder. Samtidig har han stor erfaring med outsourcing af it-udviklingsopgaver.
Fremadrettet vil InterMail have endnu større fokus på den digitale front. Menan vil i tæt samarbejde med Head of Solutions Morten Pryds forretningsudvikle nye digitale løsninger for virksomheder, der vil sikre relevant indhold og kommunikation til deres kunder.
”At Menan Rajasegaram også har erfaring med NTX-robotter og ikke mindst outsourcing af it-udviklingsopgaver, gør dette samarbejde yderst spændende og relevant,” forklarer Morten Pryds og uddyber:
”Der er mange firmaer, der outsourcer til Indien. Det vigtigste man skal huske på, når man sender udviklingsopgaver til et andet kontinent er, at man hele tiden husker at have en fast dialog og stram styring, så begge parter bliver tilfredse med resultatet. Det vil være en af Menans opgaver at være mellemleddet mellem Indien og både den danske svenske udviklingsafdeling, hvor Menan vil være med til at sikre et stærkt nordisk udviklingsmiljø”.
Menan Rajasegaram ser frem til de nye opgaver hos InterMail og ved, at et tæt samarbejde og involvering skaber de bedste resultater.
”Det er vigtigt, at der bliver arbejdet endnu tættere end tidligere, for kun sådan vil vi kunne skabe resultater. Jeg ser frem til at sætte endnu større fokus på vores kunder, og hvad deres konkrete behov er. For sparring og samarbejde er guld værd,” forklarer Menan Rajasegaram.