InterMail-aktien stiger med 191,67 pct.

Nyhed

InterMail-aktien stiger med 191,67 pct.

“I toppen af listen over de mest stigende aktier i 2018 finder man selskabet InterMail med en stigning på 191,67 pct. siden årets begyndelse” skrev MedWatch, da de offentliggjorde dette års opgørelse over de 30 mest stigende aktier i 2018. Et udtryk for, at vi har lagt den rette strategi og eksekveret den rigtigt, siger Anders Ertmann, CEO for InterMail.

Den rette strategi med den rette eksekvering

Ifølge Anders Ertmann, CEO for InterMail, er der flere elementer, der spiller ind i forhold til den høje stigning af InterMail-aktien:

“Vi er i øjeblikket på en meget spændende rejse, hvor vi gennemgår en digital transformation. Jeg er sikker på, at en af grundene til, at vi i dag kan stå med i stigning på 191,67 pct på vores aktier er, at vi lige fra begyndelsen har haft en åben kommunikation om vores transformation. Vi har haft fokus på ikke blot at lægge en strategi, men også at sætte ord på den og kommunikere den ud både internt og eksternt. Det tror jeg blandt andet også har været med til at tiltrække den lange række af nye kunder, som vi har fået siden årsskiftet.”

Blandt nye kunder tæller blandt andre NCC, OneMed, Oister og Bayer Nordic, der alle er blevet tilføjet kundeporteføljen i løbet af september 2018.

Skaber løft i kundernes værdikæder

I den seneste tid har der hos InterMail ikke blot været stort fokus på at udvikle samarbejdet med eksisterende kunder med henblik på salg af yderligere løsninger og services samt på at tiltrække nye kunder, som efterspørger InterMails unikke og stærke kompetencer inden for omnichannel markedskommunikation, relationsmarkedsføring og digitale loyalitetsklubber.

“Vi har haft stor fokus på at kunne løfte hele værdikæden for vores eksisterende og nye kunder. Det er et vigtigt element i vores strategi, som vi har stor fokus på, og som vi fortsat vil have fokus på. Det er her vi mener, vi kan skabe yderligere værdi for vores kunder, og som vi nu kan se også virker. Derudover har vi også været gode til at tiltrække og fastholde dygtige og kompetente medarbejdere, der udgør det stærke InterMail, som vi ser i dag”, siger Anders Ertmann, CEO for InterMail og fortsætter:

“Men dette er forhåbentlig kun begyndelsen. Jeg ser i hvert fald frem til at skabe stærke resultater sammen med InterMails medarbejdere, kunder, samarbejdspartnere, bestyrelse og aktionærer i de kommende år.”

InterMail tilbyder i dag både strategiske, analytiske og kreative kommunikationsløsninger samt rådgivning om eksekvering. InterMail vil fortsat investere i at tiltrække kompetencer inden for marketing automation, digital forretningsudvikling samt rådgivning til at understøtte vores kunders behov for omnichannel markedskommunikation.

Du kan læse artiklen og se hele listen her.

Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.Læs mere her