Endnu en stærk profil i InterMails digitale afdeling

Nyhed

Endnu en stærk profil i InterMails digitale afdeling

Med Michael Andresen i InterMails digitale afdeling forstærkes kommunikationshuset med en kompetent profil. Michael er et stort aktiv for flere store projekter, da han både har teknisk indsigt på højt niveau og er stærk til projektstyring.

 

Tomas Vindeløv, InterMails Director of Digital, er glad for at have fået Michael Andresen med på sit team af udviklere: ”Michael har brede kompetencer inden for digital marketing og marketing automation. Når man kombinerer dem med hans store erfaring med udvikling, produktion og sikker projektstyring, så har man en virkelig stærk ressource at trække på.”

En bred vifte af kompetencer

Og det med de brede kompetencer er ikke nogen underdrivelse: Michael Andresen er således både superbruger i Adobe Cloud-software og har stor forståelse for systemer og platforme, deriblandt Agillic, Adobe Experience Cloud, Apsis etc. Derudover mestrer han også HTML, CSS, jQuery, JavaScript, JSON, XML, SEO og SEM. Michael Andresen har også stor erfaring med responsive frameworks som Zurb foundation, Pure, Bootstrap og Skeleton.

Det er fantastisk at have sådan en som Michael på sit team,” fortæller Tomas Vindeløv, og fortsætter: ”Man plejer at sige, at hvis man har en hammer, så ligner alting et søm. Men Michael har altså rigtig mange forskellige ting i sin værktøjskasse, så han kan se flere forskellige løsninger på en opgave. Det er en stor styrke – og en god nyhed for InterMail og vores kunder. At det så også er en fornøjelse at arbejde sammen med Michael, fordi han kombinerer egenskaber som positivitet, initiativ og struktur er jo bare en ekstra bonus.”

Ser frem til flere spændende opgaver

Selv er Michael Andresen også glad for at være kommet til InterMail: ”Jeg føler, at jeg er landet på den helt rette hylde. Hos InterMail har vi mange spændende kunder og samarbejdspartnere, og vi er gode til at få tingene til at spille sammen. Det er et fedt miljø, og vi har masser af den slags opgaver, jeg brænder for.”

Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.Læs mere her