Digital marketingspecialist

Nyhed

Brænder du for digital markedsføring og kan du eksekvere på de digitale platforme? Så er du måske vores nye digitale marketingspecialist.

InterMail er en dansk kommunikationsvirksomhed med ca. 100 medarbejdere. Vi hjælper vores kunder med at kommunikere budskaber via digitale og analoge kanaler.

Virksomheden er inddelt i tre overordnede forretningsområder:

  • Multichannel Solutions
  • Digital Marketing Solutions
  • Packaging Solutions

Til at varetage InterMails digitale marketingaktiviteter, søger vi en skarp marketingspecialist, som kan hjælpe os med leadgenerering via digitale kanaler som Facebook, Google, email marketing mv. Med udgangspunkt i vores hjemmeside (WordPress), bliver din opgave at optimere den digitale salgstragt, så vores inbound marketing bliver endnu skarpere. Der er stor efterspørgsel efter vores løsninger i markedet og din vigtigste rolle er derfor, at sikre, vi bliver set og samtidig får aktiveret kunderne.

For at lykkes i jobbet, er det vigtigt, at du er vant til arbejde selvstændigt og proaktivt bringe nye tiltag i spil, der kan løfte InterMails tiltrækning af nye kunder.

Den perfekte kandidat…

  • Har erfaring med inbound marketing
  • Er vant til at arbejde med CMS (meget gerne WordPress)
  • Kender til annonceringsmuligheder på Facebooks, LinkedIn og Google
  • Har tidligere arbejdet med email marketing
  • Er vant til at anvende Google Analytics som måleredskab

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse fra CBS, ITU eller lignende og har minimum 2 års erfaring fra en lignende stilling. Du tænker digitalt, er kreativ og vant til at udvikle og eksekvere egne projekter og kampagner fra start til slut. Du arbejder struktureret, har et godt øje for kvalitet og formulerer dig sikkert på dansk, på skrift og i tale.

Vi tilbyder

  • En konkurrencedygtig løn og pensionsordning
  • Et godt arbejdsmiljø med højt til loftet og en masse gode kollegaer
  • En flad organisation, hvor din mening er værdsat
  • Fleksibilitet og frie rammer
  • Lækker frokostordning, frisk frugt og massageordning

 

Vi glæder os til at høre fra dig

Lyder det som det helt rigtige job for dig, så vil vi meget gerne høre fra dig hurtigst muligt. Send en kort og motiveret ansøgning, som fortæller hvorfor du er den helt rette til jobbet. Indsæt desuden et link til din opdaterede LinkedIn profil, hvor vi kan læse mere om din erfaring og baggrund.

Vil du høre mere, eller har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sales Director, Jesper Johansen på 2220 1975 (ferie uge 29-31) eller send din ansøgning til info@intermail.com med titlen ”Digital marketingspecialist” i emnefeltet. Vi afholder løbende samtaler, så skynd dig at sende os din ansøgning.