Account Manager til e-Boks løsninger søges

Nyhed

Account Manager til e-boks løsninger søges

Efterspørgslen efter vores digitale kommunikationsløsninger er i eksplosiv vækst og vi søger derfor en dynamisk og selvkørende Account Manager, som skal fokusere på vores unikke e-Boks løsninger.

 

InterMail er en dansk kommunikationsvirksomhed med ca. 100 medarbejdere. Vi hjælper vores kunder med at kommunikere budskaber via digitale og analoge kanaler; lige fra administrativ kommunikation pr. brev til kommercielt indhold pr. e-mail.

InterMail er én ud af fire distributører, som hjælper danske virksomheder med at kommunikere sikkert og troværdigt gennem e-boks. Vi har udviklet vores egen brugervenlige webportal, IM Simplified, som gør det enkelt for mindre og mellemstore virksomheder at sende fortrolig information via e-Boks.

Med fokus på leads fra vores marketingafdeling, deltagelse i kundeevents samt opsøgende salg, skal du opbygge din egen portefølje af kunder, som ønsker at anvende e-boks som kommunikationskanal. Vi modtager ugentligt 3-5 henvendelser fra danske virksomheder, som ønsker hjælp til at kommunikere via e-Boks. Disse kunder skal serviceres og rådgives til den rette løsning.

Anvendelsesmulighederne med e-Boks er mangeartede; udsendelse af ansættelseskontrakter, lønsedler, lånedokumenter, fakturaer, indkaldelse til lægebesøg er blot nogle af de muligheder, kunderne får. Stort set alle virksomheder har behovet for en e-Boks løsning, så det vil være op til din kreativitet at identificere kundeemnerne.

Du bliver en del af vores stærke salgsteam, som servicerer mere end 1000 skandinaviske virksomheder med kundetilpassede kommunikationsløsninger. Det meste af din hverdag vil foregå på kontoret i Hvidovre, hvor du er i dialog med kunderne på mail og telefon.

Kvalifikationer
  • Du er selvstændig, proaktiv og resultatorienteret
  • Du har erfaring med b-t-b telesalg
  • Du er løsningsorienteret og fokuseret på kundens behov
  • Du bidrager med godt humør
Vi tilbyder
  • En konkurrencedygtig grundløn, pensionsordning samt en attraktiv provisionsordning
  • Et godt arbejdsmiljø med højt til loftet og en masse gode kollegaer
  • En flad organisation, hvor din mening er værdsat
  • Fleksibilitet og frie rammer
  • Lækker frokostordning, frisk frugt og massageordning
Vi glæder os til at høre fra dig

Lyder det som det helt rigtige job for dig, så vil vi meget gerne høre fra dig hurtigst muligt. Send en kort og motiveret ansøgning, som fortæller hvorfor du er den helt rette til jobbet. Indsæt desuden et link til din opdaterede LinkedIn profil, hvor vi kan læse mere om din erfaring og baggrund.

Vil du høre mere, eller har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sales Director, Jesper Vagtel Johansen på 2220 1975 eller send din ansøgning til jesper.johansen@intermail.com. Vi afholder løbende samtaler, så skynd dig at sende os din ansøgning.

Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.Læs mere her