Account Manager – Packaging Solutions

Nyhed

Efterspørgslen efter vores emballageløsninger er i eksplosiv vækst og vi søger derfor en dynamisk og selvkørende Account Manager, som skal fokusere på vores unikke løsninger.

InterMail er en dansk kommunikationsvirksomhed med ca. 100 medarbejdere. Vi hjælper vores kunder med at kommunikere budskaber via digitale og analoge kanaler.

Virksomheden er inddelt i tre overordnede forretningsområder:

  • Multichannel Solutions
  • Digital Marketing Solutions
  • Packaging Solutions

Til vores Packaging Solutions team, søger vi en dygtig og ambitiøs Account Manager, som har lyst til at opbygge en ny portefølje af emballagekunder. Med fokus på leads fra vores webshop, tidligere kunder samt opsøgende salg, skal du proaktivt opsøge nye kunder, som har behov for en stærk samarbejdspartner inden for emballageløsninger.

Du bliver en del af et mindre og specialiseret team, der hjælper vores kunder med mange forskelligartede forespørgsler som kuverter, poser, æsker, kasser mv. Vi servicerer mere end 200 danske virksomheder med unikke emballageløsninger og efterspørgslen er stor. Sammen med din nærmeste teamleder, kommer du til at definere end række af kundeemner, som skal kontaktes med henblik på at skabe nye kunderelationer.

Det meste af din hverdag vil foregå på kontoret i Hvidovre, hvor du er i dialog med kunderne på mail og telefon, men i takt med at kunderelationerne udvides, vil der også være kundebesøg både eksternt og internt.

Kvalifikationer

  • Du er selvstændig, proaktiv og resultatorienteret
  • Du har erfaring med b-t-b salg
  • Du er løsningsorienteret og fokuseret på kundens behov
  • Du bidrager med godt humør
  • Hvis du har erfaring inden for branchen er det en klar fordel, men ikke et must

Vi tilbyder

  • En konkurrencedygtig grundløn, pensionsordning samt en attraktiv provisionsordning
  • Et godt arbejdsmiljø med højt til loftet og en masse gode kollegaer
  • En flad organisation, hvor din mening er værdsat
  • Fleksibilitet og frie rammer
  • Lækker frokostordning, frisk frugt og massageordning

 

Vi glæder os til at høre fra dig

Lyder det som det helt rigtige job for dig, så vil vi meget gerne høre fra dig hurtigst muligt. Send en kort og motiveret ansøgning, som fortæller hvorfor du er den helt rette til jobbet. Indsæt desuden et link til din opdaterede LinkedIn profil, hvor vi kan læse mere om din erfaring og baggrund.

Vil du høre mere, eller har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Product Manager, Jesper Rasmussen på 3030 6778 eller send din ansøgning til info@intermail.com med titlen ”Account Manager – Packaging Solutions” i emnefeltet. Vi afholder løbende samtaler, så skynd dig at sende os din ansøgning.