Nye skridt i Tivolis digitale transformation

18. oktober, 2018

Nye skridt i Tivolis digitale transformation

Michala Svane står, sammen med IT-afdelingen, i spidsen for den omfattende digitale transformation, som Tivoli er midt i: Fra fysisk årskort, der skulle fornys hvert år, til abonnements- og loyalitetsprogram, der bor i mobilen.

 

For to år siden var Michala Svane, underdirektør i Tivoli, en af talerne ved Benchmark Loyalty. Dengang var hun relativt ny i den gamle have, og som ansvarlig for salg og marketing stod hun foran opgaven med at gennemføre Tivolis digitale transformation.

Her to år senere har Tivoli netop lanceret endnu et nyt initiativ. ”Vi har revitaliseret det gamle årskort” fortæller Michala Svane, og fortsætter: ”Før skulle gæsterne gentegne deres kort hvert år, nu har vi gjort det til et abonnement med mulighed for månedsbetaling og i samme omgang indført et ny loyalitetsprogram, som vi kalder Tivoli Lux”.

Endelig har Tivoli i samme ombæring gjort årskortet rullende. Når kortet ikke gælder et kalenderår, men op til 12 måneder fra købet, får gæsterne altid fuld værdi af det – og dermed større incitament til at købe gennem hele året. Det har altså været en temmelig omfattende transformation, så hvordan er det gået?

Gæsterne tager godt imod forandringen

Tivoli er netop nu i gang med at gentegne de nuværende årskortholdere, og gæsterne tager med Michala Svanes ord godt imod ændringerne. En af årsagerne skal sandsynligvis findes i, at Tivoli på klassisk vis vil belønne den loyale adfærd.

”Vores grundlæggende ide er at konvertere den anonyme gæst til en loyal årskortholder. Vi belønner den loyale adfærd med en række unikke fordele fra Tivoli fordelt på særlige nye fordele hver måned og en række personlige fordele, som gæsten selv kan vælge” fortæller Michala Svane.

Data som antal besøg og anciennitet er det, der styrer fordelene. Årskortet er også blevet digitalt og bor i Tivolis app på mobilen. Det er en fordel for gæsterne – de fleste af os har rigeligt med kort i forvejen, og telefonen har vi jo alligevel altid med os – men også forretningsmæssigt for Tivoli.

Vil du se præsentationerne fra konferencen?

Udfyld formularen her, og vi sender dig præsentationerne på e-mail.

*Det med småt:
Når du downloader præsentationerne, accepterer du vores persondatapolitik og siger samtidig ja tak til at modtage post og elektronisk post med nyheder om InterMails konkurrencer, events og produktsortiment, der dækker over datadrevet relationsmarkedsføring, loyalitetsløsninger, marketing automation, output management og produktion af individualiseret kampagnemateriale, pakning og distribution. Du giver også tilladelse til, at vi indsamler og behandler personoplysninger, herunder fx kontaktoplysninger, oplysninger om præferencer og interesser, historik samt adfærd på InterMails hjemmeside til brug for målrettet markedsføring. Vi videregiver ikke din mailadresse til tredjepart, og du kan naturligvis til enhver tid tilbagekalde dit samtykke.

 

Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.Læs mere her