Giv din administrative kommunikation en makeover!

13-04-2018 | InterMail A/S

Vi ved det godt. I den store kommunikationsfamilie er administrativ kommunikation den underlige fætter, som ingen vil have til bords. Men sådan behøver det ikke at være: Det er tid til en makeover!

Hos InterMail har vi et par forskellige specialer. Et af dem er transaktionsprint eller administrativ kommunikation. Det betyder kort sagt, at vi kan distribuere din forsendelse i præcis den kanal, din modtager ønsker at få information i. Så hvis du i dag har en løsning, som er “one size fits all”, så er du klar til en makeover. Vi kalder den IM Connect.

Med IM Connect foregår det sådan, at du sender en fil til os, og så distribuerer vi forsendelsen på præcis den måde, din modtager ønsker det. Afhængig af indholdet i filen og kundens individuelle valg, kan udsendelsen fx ske via alt fra en sikker e-mail med bilag over e-boks til printet som et fysisk brev.

De forskellige kanaler opfattes imidlertid ret forskelligt af brugerne – og derfor er det bestemt ikke ligegyldigt, hvilke kanaler du tilbyder.

On- eller offline handler ikke kun om alder

PostNord har netop udgivet rapporten “Behind the Mind 2”. Som navnet antyder, er det en opfølger til den oprindelige rapport, som vi tidligere har omtalt. Men det særlige ved toeren er, at man denne gang bruger neuromarketingteknikker til at se på, hvordan vi mennesker opfatter administrativ kommunikation. Og det er ret interessant læsning – ikke mindst fordi konklusionerne i høj grad flugter med den tilgang, vi har hos InterMail.

En af konklusionerne er fx, at print på tværs af alder giver den absolut højeste emotionelle respons. Et trykt brev har også den fordel, at det er den type kommunikation, hvor indholdet er lettest at overskue for brugeren. Men et fysisk brev er absolut ikke det eneste saliggørende …

Mange muligheder med e-boks

En anden af konklusionerne fra rapporten er, at e-boks også er en rigtig stærk kanal. Dels er det også let for dine kunder at overskue informationen her, og dels betyder muligheden for sikker opbevaring af kommunikationen meget for kunderne.

Hos InterMail har vi et stærkt samarbejde med e-boks, så vi kan hjælpe dig med andet og mere end at sende dokumenter ud. Vidste du for eksempel, at du kan også kan bruge e-boks til at indhente digitale  underskrifter og til betaling? På den måde har de forskellige kanaler hver deres fordele og muligheder, som alle kan bidrage til at få din administrative kommunikation til at spille.

Vil du vide mere om IM Connect – vores løsning til din administrative kommunikation?

Kontakt Kim Jørgensen, Key Account Manager / Bid Manager

kim.jorgensen@intermail.com

Telefon 30721172

 

Kontakt mig

  • Luk vindue
  • Kort beskrivelse (evt.)
We use Cookies - By using this site or closing this you agree to our Cookies policy.
Accept
x