Er det helt kinesisk? Sådan får jeres virksomhed succes i Asien

23. januar 2019

Er det helt kinesisk? Sådan får jeres virksomhed succes i Asien

Hvis din virksomhed vil ind på det asiatiske marked, kræver det, at man har gjort sit hjemmearbejde ordentligt. Jesper Lykkings blogindlæg her er et godt sted at starte.

 

Asien er den mest befolkningsrige verdensdel, men det er ikke kun befolkningerne, der vokser – det gør økonomierne også. Derfor er Asien interessant for mange virksomheder, der vil øge deres omsætning. Men som alle, der har rejst derude ved, så er virkelig meget også virkelig anderledes, end vi er vant til i Vesten. Det gælder lige fra kulturen over sprogene til måden, man gør forretning på. Og de forskelle gør man klogt i at sætte sig ind i, for ellers risikerer man at tabe penge hurtigere end en flok casinoturister i Macau …

Det følgende er derfor en kort introduktion til nogle af de ting, du skal være opmærksom på, hvis du vil lave et salgsfremstød på et eller flere af de asiatiske markeder. Det er skrevet med baggrund i de erfaringer, jeg har gjort mig gennem talrige kampagner for forskellige kunder og over flere år.

Viden skal der til

Skal du trænge ind på det asiatiske marked, kræver det et højt niveau af viden om de enkelte lande og den lokale kultur – sandsynligvis mere end noget andet sted i verden.

Og hvis du skal etablere en langvarig tilstedeværelse på nogle af verdens største og mest konkurrenceprægede markeder, fx Malaysia, er du nødt til at have en unik og personaliseret marketingkampagne, hvor der er fokus på de mest populære platforme til online-kommunikation. Så hvordan får du det?

Brug mobilen til at blive en del af dine kunders livsstil

Hvis du er på vej til at introducere et produkt eller en service i Asien, så er mobil den første platform, du bør optimere til. Mobile first-mantraet kender vi også herhjemme, men i Asien giver det endnu bedre mening. Det er nemlig langtfra alle, der har en pc, men stort set alle har en smartphone.

En app til mobilen er derfor en direkte kommunikationskanal til dine kunder, som gør det muligt at sende salgsfremmende budskaber, inklusive tilbud og rabatkoder.

Men før du overhovedet begynder at udvikle en mobilapp, er du nødt til at sikre dig, at jeres website er optimeret til mobilbrug. Hvis du skal generere salg, er det essentielt at give en gnidningsfri kundeoplevelse online til kunder, der browser på mobilen.

Sidst, men ikke mindst, skal du overveje den øgede brug af sociale medier på mobil. Den mobile platform, som kinesiske forbrugere oftest anvender, er for eksempel WeChat. Som konsekvens heraf har mange brands oprettet officielle konto på netværket, og på den måde sat kunderne i stand til at kontakte dem på alle tider af dagen via en kommunikationsplatform, som de kender og elsker.

Strategisk lokalisering er essentielt, hvis du skal overvinde kulturforskelle

At introducere et produkt eller service til de asiatiske forbrugere kræver en unik marketingstrategi, baseret på landets specifikke kultur og sprog. Hvis dit produkt allerede har succes i vestlige lande, skal du ikke lade dig friste til at bruge de samme materialer og teknikker, når det gælder om at fange de asiatiske forbrugeres opmærksomhed.

Som jeg nævnte i min indledning, er der store forskelle på markeder i Østen og i Vesten, både kulturelle, sproglige og adfærdsmæssige. Med disse forskelle i tankerne kan det give god mening at hente hjælp hos en professionel oversætter, som allerede har erfaring med at udvikle strategier for lokalisering.

Samarbejder du med en specialist, der forstår, hvordan dine kunder kommunikerer, er du godt på vej til at levere dit brandbudskab på en måde, som vækker genklang hos målgruppen.

Lær, hvordan du optimerer jeres tilstedeværelse online på lokale sociale netværk

På grund af landets digitale censur er den øvrige verdens mest populære SoMe-platforme ikke tilgængelige i Kina – landet med verdens største befolkning (omtrent hver femte af jordens indbyggere). For at forøge dit produkts synlighed blandt netbrugerne, er man som virksomhed nødt til at tilpasse sig de kommunikationsplatforme, som er tilgængelige i det land, man forsøger at indtage.

Det gælder, uanset om vi taler WeChat i Kina eller LINE i Japan. Find ud af, hvor dine kunder tilbringer størstedelen af deres tid, når de er online. Det vil hjælpe dig med at engagere dem på et mere personligt plan.

Content-drevne kampagner – en vindende marketingtaktik

Hvis din målgruppe er kinesiske forbrugere, er du nødt til at sande vigtigheden af kvalitetsindhold – jo før, des bedre. Hvis du overvejer at genbruge dine gamle marketingkampagner ved at oversætte dem og tilsætte et par lokale billeder, så kan du godt opgive ethvert håb om at få succes på markedet.

For at få succes er du nødt til at samarbejde med et team, som kan producere content, der vil vække genklang i forbrugernes kulturelle og økonomiske baggrund. Du skal med andre ord præsentere dit brands historie i en lokal kontekst.

Når det lykkes for dig, vil din virksomhed blive opfattet som værende bevidst om og respektfuld over for sine udenlandske kunder og deres kultur. Og det belønner de med tillid og respekt den anden vej – og det vil samtidig være med til at adskille jer fra mange konkurrenter.

Er det stadig helt kinesisk?

Ja, det er udfordrende at knække koden til succes på de asiatiske markeder. Men gør du den nødvendige indsats, vil du til gengæld blive belønnet med en loyal kundebase, som vil relatere til dit brand image og være interesseret i de produkter, du sender ud.

For at det kan ske, er du imidlertid nødt til at ensrette jeres marketingstrategi og jeres strategi for udvikling af content, så I ikke blot fokuserer på at oversætte gamle materialer, men også på at samarbejde med sprogspecialister om at skabe nyt, skræddersyet indhold.

Jeg lagde ud med at sige, at det kræver vis indsigt at trænge ind i Asien. Det her var blot en introduktion. Hvis du er klar til at få lagt mere på – fx om, hvorfor det er vigtigt at have folk derude – er du altid velkommen til at kontakte mig. Så kan jeg og mine kollegaer i Asien også rådgive dig mere konkret i forhold til netop din branche og de markeder, du sigter efter.

Kunne du lide, hvad du læste?

Få mere inspiration ved at tilmelde dig vores månedlige nyhedsbrev Loyalty Insight.

Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.Læs mere her