KappAhl

Case

InterMail har siden 2005 leveret it-systemet RelationPlus som kundeklubs- og loyalitetsmotor til KappAhl. I RelationPlus håndteres alle kundedata, bonus management, kampagnestyring og købshistorik, hvilket muliggør efterfølgende rapportering og statistik.

Løsning

KappAhl har i Norge lanceret en ”ren” mobil loyalitetsklub, idet kundeklubben kun kan tilgås på mobiltelefonen. Identifikationen sker med mobilen, købet registreres i kasseapparatet, og al kundekommunikation sker via mobilen. Det betyder, at man ikke længere har et plastikmedlemskort og ingen trykte bonuschecks – alt er integreret i mobiltelefon via en app. Kunderne kan konstant tjekke deres tilbud og bonusser via app’en.

Via app’en kan KappAhls medlemmer på mobilen modtage målrettede tilbud, inspireret af de nyeste modenyheder, se billeder, som man også finder på KappAhls hjemmeside, se egen købshistorik og foretage bonusudbetalinger. Medlemmet viser blot sin mobiltelefon i butikken, og bonus og værdikuponer kan derefter indløses ved kassen.

Den mobile kundeklub er resultatet af et samarbejde mellem flere parter – KappAhl, InterMail og Mobiento. KappAhl har gjort dette muligt ved ændringer i sin kasseapparatsløsning, InterMail har leveret IT-løsningen til kundeklubben, og Mobiento har leveret den mobile løsning.

Muligheder med RelationPlus

Fra RelationPlus håndteres alle kampagnetiltag uanset kanal: e-mail og sms såvel som fysiske direct mail-udsendelser. RelationPlus gør det muligt at automatisere og triggerstyre aktiviteterne for en effektiv bearbejdning af klubbens medlemmer. Alt sammen for at give kunderne en bedre oplevelse gennem personlige og tilpassede tilbud, hvilket igen gør kunderne mere loyale og dermed øger salget.

Del

Cases med RelationPlus

Vil du kontaktes om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed?

Udfyld kontaktformularen, og vi vil kontakte dig hurtigst muligt.

Vi har hjulpet en lang række virksomheder

Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.Læs mere her