Vælgere er også kunder

2. oktober 2018

Vælgere er også kunder

Et nyt folketingsår er i gang – og inden det er omme, skal der afholdes valg. I den anledning giver Jesper Vagtel Johansen politikerne et velment råd: Behandl jeres vælgere, som var de kunder – med respekt!

 

Vi har alle et eller andet at sælge. Det gælder også landets politikere. Men ser vi på forholdet mellem parti og vælgere som en kunderelation, så er der altså plads til forbedring: Min påstand er, at partierne op til et valg gør virkelig meget ud af leadgenerering og onboarding, men at perioden mellem valgene mere eller mindre er et sort hul, når det kommer til at fastholde kunderelationen. Så når valget nærmer sig på ny, står den på winback.

Set gennem mine loyalitetsbriller er det ikke en særlig effektiv måde at agere på. For det er jo børnelærdom, at det koster langt mere at få en ny kunde i hus end at fastholde en eksisterende.

Obamakampagnen var en revolution. Det er 10 år siden.

I år er det 10 år siden, at outsideren Barack Obama blev valgt til amerikansk præsident. En stor del af æren tilskrev han sin kampagneleder David Plouffe, hvis strategi blandt andet gik på at mobilisere græsrødderne, blandt andet gennem sociale medier. Det lykkedes som bekendt over al forventning med et rekordstort antal frivillige, der gik fra dør til dør og solgte budskabet om håb og forandring.

Men når det handler om at skabe relationer til vælgerne, tænker stort set alle danske partier dog traditionelt: Politikerne er kun sjældent i øjenhøjde med vælgerne, og de formår kun i ringe grad at gøre deres politik nærværende. Bevares, de har deres Facebookprofiler og deltager i Folkemødet, men hvor folkeligt er det egentlig?

Er der da slet ingen lyspunkter?

Der er nok at arbejde med for de hjemlige partier, når det handler om fastholdelse og customer life cycles. Og ja, jeg er godt klar over, at vi har hemmelige afstemninger her til lands. Men det betyder ikke, at man ikke kan nå sin målgruppe mellem valgene.

Der er masser af demografiske data til rådighed om de forskellige partiers vælgere, og man kan jo også bede om vælgernes data. Præcis som man ville gøre det, hvis man betragtede sine vælgere som værdsatte kunder. Synes du, det lyder interessant, er du altid velkommen til at kontakte undertegnede.

Kunne du lide, hvad du læste?

Så tilmeld dig nyhedsbrevet Loyalty Insight, hvor vi én gang om måneden sender dig seneste nyt om, hvordan du skaber stærke kunderelationer, optimerer og automatiserer din marketing og ikke mindst, hvordan du omdanner data til værdiskabende kommunikation.

Tilmeld dig Loyalty Insight og bliv klogere på kundeloyalitet


Det med småt
Du siger ja tak til at modtage post og elektronisk post med nyheder om InterMails produktsortiment, konkurrencer og events. Du giver også tilladelse til, at vi indsamler og behandler personoplysninger, herunder fx kontaktoplysninger, oplysninger om præferencer og interesser, historik samt adfærd på InterMails hjemmeside til brug for målrettet markedsføring. Vi videregiver ikke din mailadresse til tredjepart, og du kan naturligvis til enhver tid tilbagekalde dit samtykke.