Vælger du kun distribution efter prisen, gør du det forkert

17. januar 2019

Vælger du kun distribution efter prisen, gør du det forkert

Terje Gilbu har hjulpet flere af vores kunder med at spare et millionbeløb i porto. Det er derfor værd at lytte, når han deler ud af sine bedste råd, så du kan sende ud som en ægte porto-pro.

 

Nyt år, nye portosatser: Post Nord har i mange år reguleret priserne i begyndelsen af det nye år, og mange kunder bruger det stadig som anledning til at revurdere deres distribution. Der kan da også være rigtig mange penge at spare – for eksempel har flere af InterMails kunder gennem vores samarbejde sparet et millionbeløb i porto.

Alligevel er prisen ikke alt. Det er selvfølgelig klogt at sikre sig, at man ikke bliver snydt – men vælger du kun ud fra prisen, risikerer du på den anden side at snyde dig selv. Derfor får du her mine tre bedste råd, når du skal vælge, hvem der skal levere dine forsendelser.

1: Du får, hvad du betaler for

Den største udgift på ethvert distributionsbudget er portoen. Derfor er det også oplagt at forsøge at spare her – så længe, du er opmærksom på, at distribution ikke bare er distribution. Når du køber alt muligt andet, er der som oftest en direkte sammenhæng mellem pris og kvalitet. Sjovt nok er det ikke anderledes, når du køber distribution. Du får kort sagt, hvad du betaler for.

Kvalitetsmålet, når vi taler distribution, er distributionssikkerhed – det vil sige, at din forsendelse kommer frem til sin modtager, og at det sker til den aftalte tid. Det kan fx godt være, at PostNord ikke har det bedste rygte i den brede offentlighed, men faktisk er deres distributionssikkerhed i den høje ende, og det koster.

Så mit råd er her, at du skal gøre dig klart, hvad der er vigtigt for dig.

2: Kend dine muligheder

Dette råd er en ret naturlig konsekvens af mit første råd. For når du har fundet ud af, hvad du er villig til at betale for, så bør du selvfølgelig også vide, hvad de forskellige leverandører står for. Derfor har jeg sat denne lille liste sammen, som giver dig et godt overblik over de største spillere på det danske marked (skal du sende til udlandet, er det en historie for sig). Hvor ofte, de kan levere, er ligeledes et vigtigt parameter, så det er også kommet med.

Som udgangspunkt samarbejder InterMail med langt de fleste distribuerer i Europa, og derfor kender vi såvel deres prissætning som distributionskvalitet ret indgående. Faktisk benchmarker vi jævnligt forskellige distributører op imod hinanden. Nedenstående er altså ikke videnskabelige sandheder, men baseret på hands-on erfaring.

PostNord står øverst på listen, fordi deres distributionssikkerhed stadig er den bedste på markedet. De distribuerer mange forskellige forsendelsestyper som: Direct Mail, Quickbreve, Erhvervsbreve, Standardbreve, Maxibreve og mere endnu. PostNord er stoppet med at foretage adresseløse husstandsomdelinger, så hvis det er dit behov, må du kigge andre steder hen – fx til FK Distribution.

FK Distribution har siden 1972 – under navnet Forbruger-Kontakt – været Danmarks største private distributionsvirksomhed. FK leverer husstandsomdelte tryksager to gange om ugen. Derudover står de blandt andet også for NejTak+.

Bladkompagniet har mere end 90 år på bagen. Det er i dag Danmarks næststørste postdistributør. Priserne er generelt lavere end hos PostNord, og distribueringstiden er kortere. Derudover leverer de post alle uges 7 dage.

DAO365 er det nye navn for Dansk Avis Omdeling. Navneskiftet giver mening, da de i dag omdeler meget andet end aviser. DAO er en af de nyere spiller på markedet. DAO distribuerer fra dag til dag, og er en både god og fleksibel leverandør.

3: Overvej at bruge en ”stråmand”

Du ved nu, at prisen ikke bør være det eneste, som afgør dit valg af distributør. Men derfor er det alligevel godt at vide, at prislister på distribution kun er vejledende. InterMail såvel som nogle af vores konkurrenter sender så meget post, at vi får mængderabat. Derfor kan det ofte godt betale sig at bruge en mellemmand til at sende ud.

Et mellemled er altså ikke nødvendigvis fordyrende. Samtidig kan du trække på den store erfaring, som vores projektlederne har. For at blive projektleder skal man løbende sætte sig ind i alle aspekter af brevdistribution: Væk en af os midt om natten, og vi vil kunne fortælle dig om de forskellige forsendelsestyper der findes, inklusive de mange forskellige muligheder for rabatordninger.

Selv om du er dygtig til dit arbejde, har du sandsynligvis mange andre ting at have styr på. Derfor kan det give god mening at have en projektleder til at være inde over jeres distribution. Så kan du også samtidig få råd til, hvordan du får tryk, lager og forsendelse til at gå op i en højere enhed.

Værsgo – det var mine vigtigste tip til dig. Hvis du stadig har spørgsmål om distribution, er du naturligvis altid meget velkommen til at kontakte mig.

Kunne du lide, hvad du læste?

Få mere inspiration ved at tilmelde dig vores månedlige nyhedsbrev Loyalty Insight.

Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.Læs mere her