Slå én flue med to smæk

9. juli 2018

Slå én flue med to smæk

Direct Mail er i sig selv et stærkt medie. Bruger du DM i kombination med digitale medier, får du endnu mere smæk for skillingen. Terje Gilbu fortæller, hvorfor du skal slå én flue med to smæk.

 

I Terjes sidste indlæg kunne du læse, hvorfor Direct Mail er den direkte vej til forbrugeren – og det er den stadig. Men hvis du vil have maksimalt udbytte af din fysiske DM-udsendelse, så bør du kombinere den med digitale medier. Hvorfor og hvordan kan du læse mere om i indlægget her.

Kort sagt handler det om, at DM og digital har forskellige styrker, og derfor er et stærkt supplement til hinanden. Men de har også en ting tilfælles, som er supervigtigt for alle, der beskæftiger sig med datadrevet marketing: Det er muligt at målrette dem og måle på effekten.

Derfor supplerer DM og digital hinanden så godt

Hos InterMail anbefaler vi, at du kombinerer DM og digital. Det gør vi, fordi det er en vinderkombination:

Fysisk Direct Mail har langt den bedste responsrate af alle medier. Derfor er en DM rigtig god, når du skal nå ud til nye kundeemner. Og den er kun blevet endnu mere aktuel i en tid, hvor mange river sig i håret over GDPR-reglerne. Hvis vi lige undtager folk på Robinsonlisten, så må du sende DM’er til alle og enhver, og du har mindst lige så gode muligheder for at segmentere de fysiske som de digitale udsendelser.

Kontaktprisen på digital er til gengæld meget lavere, og det giver digitale medier den højeste ROI. Så hvor en DM er uovertruffen til at skabe den indledende kontakt, så kan du bruge digitale teknikker på den videre kunderejse, hvor du konverterer fra emne til kunde. Boom – én flue med to smæk!

Sådan får du det til at spille: 3 konkrete råd!

At udvikle en kampagne, som både rummer DM og digitale medier, kræver en del. Hos InterMail kan vi naturligvis hjælpe dig, men ellers giver jeg dig her 3 tips til, hvad du bør tænke på for at få maksimal effekt.

1. Sørg for, at der er en klar sammenhæng mellem de forskellige elementer

Når du udvikler din kampagne, skal du sikre dig, at der en stærk visuel og sproglig sammenhæng mellem dens forskellige elementer. Det skal simpelthen være let for din modtager at se, at du sender det samme budskab, selvom kanalen er forskellig. Gør du ikke det, mister du effekten af, at de forskellige medier bakker hinanden op.

2. Brug mediernes individuelle styrker

Når du sender en DM ud, så udnyt mediet til fulde. Det handler om alt fra personalisering over VIP-følelse til alle de muligheder, som en lækkert produceret tryksag giver.

Og når du så har investeret i en DM, så brug digital til at få mest muligt ud af den. Det er menneskeligt at glemme, så hvis du har mulighed for at sende modtageren en mail om, at tilbuddet fx snart udløber, så gør det.

Eller du kan sætte en særlig landingpage op, som kun modtagere af din DM får. Den side kan du så sætte tracking på, så du kan lave retargeting til alle dem, der har besøgt den (igen forudsat, at du har deres tilladelse).

3. Målret og mål på effekten

Du kender sikkert en hel del til mulighederne for både at målrette og måle på digitale kampagner. Men faktisk er mange af de teknikker, som bruges til det, opfundet i Direct Mailens første guldalder:

I stedet for at se på, hvor mange klik en kampagneside får, kiggede man blot på, hvor mange indsendte kuponer en given udsendelse genererede. Og DM-folkene var også de første til for alvor at teste forskellige overskrifter osv. af mod hinanden. I dag har vi mange flere muligheder for at teste forskellige løsninger af i splittest, så sørg for at bevare nysgerrigheden og lær af dine data!

Ønsker du mere inspiration til, hvordan du skaber en stærk integreret DM-kampagne, kan du læse mere her. Du er naturligvis også altid velkommen til at kontakte mig.

Kunne du lide, hvad du læste?

Så tilmeld dig nyhedsbrevet Loyalty Insight, hvor vi én gang om måneden sender dig seneste nyt om, hvordan du skaber stærke kunderelationer, optimerer og automatiserer din marketing og ikke mindst, hvordan du omdanner data til værdiskabende kommunikation.

Tilmeld dig Loyalty Insight og bliv klogere på kundeloyalitet


Det med småt
Du siger ja tak til at modtage post og elektronisk post med nyheder om InterMails produktsortiment, konkurrencer og events. Du giver også tilladelse til, at vi indsamler og behandler personoplysninger, herunder fx kontaktoplysninger, oplysninger om præferencer og interesser, historik samt adfærd på InterMails hjemmeside til brug for målrettet markedsføring. Vi videregiver ikke din mailadresse til tredjepart, og du kan naturligvis til enhver tid tilbagekalde dit samtykke.