Send lidt kærlighed med, når I sender fakturaer

25. juli 2019

Send lidt kærlighed med, når I sender fakturaer

Hvorfor nøjes med at sende en flad faktura, når mulighederne er så meget større? Udnyt dog chancen, når I nu alligevel har fat i jeres kunder. Staffan Adler klæder dig på med de gode argumenter.

 

Den administrative kommunikation er vigtig for hele jeres virksomhed. Hvis der ikke bliver sendt fakturaer ud, kommer der ikke penge i kassen, og så bliver det svært for økonomiafdelingen at udføre sit arbejde.

IT vil selvfølgelig også gerne have noget at sige. De vil gerne have en driftssikker, effektiv og helst også billig løsning.

Og så er dig. Dig, der sidder i marketing og vil have, at jeres brand udnytter alle tilgængelige kanaler. Som er optaget af, hvordan du bedst kommer i kontakt med kunderne. Og som vil bruge det til at skabe mersalg. Du har også noget at skulle have sagt.

Her er noget af det, du kan sige, når du skal overbevise de andre om, hvorfor det er en god ide at sende lidt kærlighed med, når I sender fakturaer.

(Og ja, her er kærlighed meget bredt forstået: Det er alt det, hvor du har gjort dig en ekstra tanke eller vist ekstra omsorg for budskabet ud over det kolde og kontante om, at kunden skylder så og så meget).

Det er lettere at sælge mere til eksisterende kunder end at finde nye

Det er børnelærdom, at det er lettere at lave mersalg til de kunder, man allerede har, end at skulle ud og finde helt nye.

På den anden side er det fx også dyrt og tidskrævende at sidde og ringe ud til dem alle. Her er jeres administrative kommunikation en gylden mulighed. I sender alligevel fakturaerne ud, så det er stort set gratis at bruge.

Samtidig kan du både bruge det taktisk – send et godt tilbud med – eller mere langsigtet i form af branding, der rækker lidt længere end blot et logo.

Og fordi det handler om penge, så læser de fleste modtagere faktisk deres faktura. Man kan ikke ad-blocke administrativ kommunikation.

Skal jeres administrative kommunikation være digital eller fysisk?

Alle vil gerne være mere digitale, og der er også meget, som taler for at gøre den administrative kommunikation digital. Du skal blot være opmærksom på, at det har en pris:

Al erfaring viser, at vi mennesker er mere tilbøjelige til at læse et fysisk brev end en digital udgave af samme brev. Så selvom det er smart at være digital, kan det også være ret så smart stadig at sende et fysisk brev ud af og til – det giver større gennemslagskraft, og du laver samtidig ægte multichannel-kommunikation.

Derfor handler administrativ kommunikation ikke blot om det content, du sender ud, men også om den kanal, du gør det i. Eller måske snarere det miks af kanaler, du anvender.

Sådan kommer du i gang

Hos InterMail har vi mange års erfaring med de her ting. Både med alt det, som gør økonomi- og IT-folkene glade, men også med det, som gør dig og kunderne glade:

Nemlig, hvordan man kan løfte noget så umiddelbart kedeligt som en faktura til at være et stykke begavet kommunikation, som alle føler sig lidt gladere over at have været en del af.

Og fordi de flestes forventninger til en faktura er ret beskedne, skal der faktisk ikke så meget til for at skille sig ud. Du kan for eksempel begynde med at ringe til undertegnede, hvis du gerne vil have inspiration og flere gode råd.

Kunne du lide, hvad du læste?

Få mere inspiration ved at tilmelde dig vores månedlige nyhedsbrev Loyalty Insight.

Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.Læs mere her