Sæt strøm til jeres data, og skab resultater i realtid

26. april 2019

Sæt strøm til jeres data, og skab resultater i realtid

Du opsamler sikkert en del data om dine brugere, men bruger du dem til noget?  Her fortæller Jesper Vagtel Johansen, hvordan du kan udnytte data til at skabe resultater – og vel at mærke i realtid.

 

Det kan være at du i dag allerede samler, gemmer og synkroniserer data fra CRM, marketing automation, DMP, API’er, butikken og meget mere – men får du nok ud af det? Altså i realtid, imens kunden viser interesse for dig og din forretning. Hvis ikke, er det måske på tide at sætte strøm til dine data.

Hvad betyder det at sætte strøm til sine data?

De fleste virksomheder opsamler data om deres kunder, men ofte bliver de kun brugt i det, man kan kalde en historisk rapport: Vi havde så og så mange besøgende, der brugte så og så lang tid på vores side og den slags.

Det er i mine øjne synd, når nu muligheden for at gøre meget mere faktisk er der. Når du sætter strøm til dine data, går du fra den historiske rapport til at udfolde dit brand i realtid. Det betyder, at du for eksempel kan vise målrettede tilbud til dine besøgende – i stedet for at alle får det samme generiske budskab. På den måde øger du sandsynligheden for, at et besøg konverteres til et køb. Men hvordan gør man så det? Det er, hvad næste afsnit handler om.

Det er en tre-trins-raket

Der er flere trin på vejen, før du kan sætte strøm til dine data. Den gode nyhed er, at du sikkert har gennemført nogle af dem allerede. For det er som altid kunderejsen, der er udgangspunktet.

Første trin er derfor, at få styr på kunderejser. Har du endnu ikke det, kan vi naturligvis også hjælpe jer med det.

Næste trin er, at du skal gå fra ukendte til kendte kunder. Her er den ydmyge cookie din trofaste hjælper. På alle jeres egne kanaler – hjemmeside, webshop, YouTube-kanal, Instagramprofil og så videre – skal der være en cookie, så I kan identificere og opsamle data om den enkelte kunde. Det gør I måske også i forvejen.

Tredje trin er at udnytte de indsamlede data. Det kan være, at I allerede gør det i form af et marketing automation-program. Det er rigtig godt, men måske går I glip af et ekstra trick. Over 95% af dem, som berører dit brand, er nemlig anonyme for dig. Men derfor kan du alligevel godt målrette kommunikationen til dem.

 

Kunne du lide, hvad du læste?

Få mere inspiration ved at tilmelde dig vores månedlige nyhedsbrev Loyalty Insight.

Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.Læs mere her