Nu kan du optimere dit betalingsflow med e-Boks

8. juni 2018

Nu kan du optimere dit betalingsflow med e-Boks

Dine kunder får allerede deres regning i e-Boks. Nu kan du også give dem mulighed for at betale via e-Boks. Morten Pryds fortæller om den nye betalingsfunktions fordele – både for dig og dine kunder.

 

Alle hader rykkere. Når det en gang i mellem smutter med at betale en regning, bliver jeg irriteret på mig selv over at skulle betale et rykkergebyr oveni.

Men hvad så med virksomhederne, Morten – de tager sig jo godt betalt for lige at sende den der betalingspåmindelse? Jo, men udgifterne står stadig ikke mål med indtægterne. Kunne virksomhederne selv vælge, ville de helt sikkert hellere have deres penge til tiden. Det ville både give bedre cashflow og spare en masse unødig administration.

Vi slipper nok aldrig helt for rykkere, men med e-Boks Betaling kan du gøre det lettere for dine kunder at betale. Og når det bliver lettere for dem, bliver det også lettere for dig.

Fordele set fra kundens side

Som kunde er det rigtig smart at kunne betale direkte i e-Boks. Jan Sindal fra e-Boks forklarer det sådan her, og jeg kunne faktisk ikke være mere enig:

“En af udfordringerne ved at modtage regninger digitalt er, at vi har større tendens til at glemme dem, hvis vi ikke får betalt dem med det samme. Indbetalingskortet ligger ikke længere fremme på køkkenbordet, indtil vi betaler det. Så brugeren skal enten printe regningen eller skrive betalingsoplysningerne ned for senere at betale via netbank. Og så smutter det indimellem.

Når man som kunde kan betale direkte i e-Boks, bliver det altså lettere at betale – og som følge af det slipper man for en masse irriterende gebyrer, fordi man faktisk får betalt til tiden. Langt de fleste ubetalte regninger skyldes nemlig ikke ond vilje eller manglende betalingsevne hos kunderne. Det handler simpelthen om noget så menneskeligt som glemsomhed.

Virksomhedens fordele

Størstedelen af virksomheder vil virkelig kunne mærke værdien af et optimeret betalingsflow. Flere af de store afsendere oplever, at 25-35 % af betalingerne kommer for sent.

Og selv om virksomheden har automatiske rykkerprocedurer, kan det ikke undgå at afføde masser af manuelt arbejde, når mellem hver fjerde og hver tredje regning ikke bliver betalt til tiden. Det klassiske eksempel er, når betalingen og rykkerskrivelsen krydser hinanden:

Så skal bogholderiet ind at slette den nye faktura med rykkergebyret, genoprette den oprindelige faktura og sætte den som betalt. Vel at mærke uden nogen form for kompensation. Alt dette unødige ekstraarbejde vil I kunne skære ned på – og sandsynligvis også en del tid på telefonen, hvor kunderne brokker sig over rykkergebyrer; uretfærdige eller ej.

Når (flere af) pengene kommer til tiden, sparer din virksomhed både unødig administration og får forbedret cashflow.

Endelig får du som altid leverancegaranti med e-Boks, så du er sikker på, at tingene kommer ud til tiden. Og leveringen er ikke alene sikker, den er også hurtig. Så sidder I med en kunde i røret, kan I lynhurtigt sende dem en faktura, som de kan betale med det samme.

e-Boks Betaling – en hurtig opsummering

e-Boks Betaling giver fordele både for din virksomhed og dine kunder:

  • Giver adgang til at betale med debet- og kreditkort samt automatisk kortbetaling via DIBS.
  • Kunderne kan betale og tilmelde regninger via Betalingsservice.
  • Forbedrer jeres betalings- og cashflow.
  • Spar jeres kunder for betalingsbøvl og irritationen over rykkergebyrer.
  • Slip for unødig administration.
  • Kunne du lide, hvad du læste?

    Så tilmeld dig nyhedsbrevet Loyalty Insight, hvor vi én gang om måneden sender dig seneste nyt om, hvordan du skaber stærke kunderelationer, optimerer og automatiserer din marketing og ikke mindst, hvordan du omdanner data til værdiskabende kommunikation.

    Tilmeld dig Loyalty Insight og bliv klogere på kundeloyalitet


    Det med småt
    Du siger ja tak til at modtage post og elektronisk post med nyheder om InterMails produktsortiment, konkurrencer og events. Du giver også tilladelse til, at vi indsamler og behandler personoplysninger, herunder fx kontaktoplysninger, oplysninger om præferencer og interesser, historik samt adfærd på InterMails hjemmeside til brug for målrettet markedsføring. Vi videregiver ikke din mailadresse til tredjepart, og du kan naturligvis til enhver tid tilbagekalde dit samtykke.