# 1 Loyalitetsprogrammer som vinderstrategi

2. februar 2017

# 1 Loyalitetsprogrammer som vinderstrategi

Meget peger på at virksomheder, der arbejder med at indsamle kundeinformation, analyserer den og agerer på resultatet, har mere loyale kunder og opnår bedre resultater, end dem der ikke gør.

Digitaliseringen har fuldstændig ændret virksomheders måde at kommunikere med deres kunder på. Undersøgelser fra bl.a. Harvard Business School, viser at virksomheder der arbejder med at indsamle kritisk kundeinformation, analyserer denne og agerer på resultatet, er op til 22 gange mere profitable end konkurrenterne. De virksomheder der i dag ”outperformer” markedet, arbejder alle med individualiserede budskaber, baseret på kundedata i alle deres salgskanaler – online såvel som offline.

Analyser viser også, at CEOs generelt har gennemskuet vigtigheden af at holde fast på de eksisterende kunder. Og ifølge bl.a. IBMs Loyalty Trends for 2017 fremgår det at:

  • Det er 6x billigere at beholde en kunde fremfor at skulle skaffe en ny
  • Hvis du er ”the Loyalty Leader” inden for din branche eller niche, vil du i gennemsnit vækste dobbelt så hurtigt som dit marked
  • En 5 procent vækst i kundefastholdelsen kan skabe en vækst på 75 procent i indtjening
Loyalitetsløsninger er i princippet designet til at kunne opfylde tre ting:
  • Fastholde kunder over en længere periode
  • Øge frekvensen igennem mer- og krydssalg til faste kunder
  • Øge fortjeneste pr. transaktion

En loyalitetsløsning bør altid være bygget på en teknologi, der kan arbejde med individualisering af budskaberne, baseret på kundens reelle køb.

Vores definition af begrebet loyalitetsprogram eller loyalitetsløsning

Ordet “loyalitetsprogram” eller “-løsning” dækker her hos InterMail over kanaluafhængige kommunikations- og datamanagement-platforme, som udvikles med henblik på at fremme kundeloyaliteten og øge livstidsværdien på eksisterende B2C- og B2B-kunder.

Løsningerne funderes på en stærk og gennemtestet datamodel, som bliver det samlende fundament for transaktions-, profil-, adfærds- og rewarddata fra alle de touch points, I har med jeres kunder. Loyalitetsløsningen skaber herigennem en 360-graders indsigt i kundens interaktioner med jeres virksomhed og brand.

Ved at kombinere ovenstående med avancerede kundeanalyser, kanaluafhængige multi channel kampagneflows samt et fleksibelt loyalty management-modul, bygges der komplette loyalitetsprogrammer, som ikke kun giver vigtig viden om jeres kunder, men hvor platformen også eksekverer intelligent på den viden, der opsamles.

Hos StroedeRalton definerer vi begreberne loyalitetsprogrammer og/eller  loyalitetsløsninger, som løsninger, der leverer den rette kommunikation og/eller reward til den rette kunde på det rigtige tidspunkt og i den kanal, som kunden selv vælger. Og samtidig erstatter I ”mavefornemmelsen” med kommunikation baseret på indsigter og kundedata.

For os er en loyalitetsløsning således ikke en “simpel” e-mail-løsning, hvorigennem virksomheden sender den samme kommunikation til alle sine kunder – det er det, vi plejer at kalde en emailkanon.

*2017 Loyalty Trends, IBM

Kunne du lide, hvad du læste?

Så tilmeld dig nyhedsbrevet Loyalty Insight, hvor vi én gang om måneden sender dig seneste nyt om, hvordan du skaber stærke kunderelationer, optimerer og automatiserer din marketing og ikke mindst, hvordan du omdanner data til værdiskabende kommunikation.

Tilmeld dig Loyalty Insight og bliv klogere på kundeloyalitet


Det med småt
Du siger ja tak til at modtage post og elektronisk post med nyheder om InterMails produktsortiment, konkurrencer og events. Du giver også tilladelse til, at vi indsamler og behandler personoplysninger, herunder fx kontaktoplysninger, oplysninger om præferencer og interesser, historik samt adfærd på InterMails hjemmeside til brug for målrettet markedsføring. Vi videregiver ikke din mailadresse til tredjepart, og du kan naturligvis til enhver tid tilbagekalde dit samtykke.