InterMail og ISO 2021

3. februar 2021

INTERMAILS KUNDER OPLEVER HØJT SIKKERHEDSNIVEAU OG DATASIKKERHED

Datasikkerhed og stærke processer er fundamentet for, at InterMail hver eneste dag året rundt leverer over 200 millioner digitale og fysiske udsendelser. Hos InterMail er det topprioritet at beskytte vores kunders og egne data, systemer og ydelser, og vi tænker sikkerhed ind i alt, hvad vi foretager os – lige fra drift og udvikling til måden, hvorpå vi varetager salg og marketing på.

For at opnå sikre en kontinuerlig forbedring af InterMails sikkerhedsniveau og datasikkerhed, bliver InterMail hvert eneste år certificeret indenfor ISO 9001 (kvalitetssikkerhed) og ISO 27001 (informationssikkerhed).

”Certificering er med til at forstærke os som en kvalitetsorienteret virksomhed, og er et stort skulderklap til hele organisationen. De høje krav, vi stiller til os selv hver dag, er vigtige og gør, at vi som virksomhed altid har fokus på at forbedre sikkerheden og kvaliteten i vores processer og produktion for at være fremtidsorienteret,” siger Anders Ertmann, CEO, InterMail.

ISO-certificering kræver hårdt arbejde, men giver også mange forretningsmæssige muligheder

InterMail har over de sidste år gennemført gennemgribende indsatser i forhold til kvalitetssikring, miljø og informationssikkerhed ved at opbygge og implementere et ledelses-, data- og informationssikkerhedssystem, der lever op til de internationalt anerkendte ISO 9001 og 27001 standarder.

”Vi er især stolte af, at medarbejderne har udvist stor dedikation og opbakning til projektet. Alle medarbejdere har været yderst motiverede og har løftet det sammen. De eksterne auditører var yderst imponerede over vores præstation og forberedelse. Det er meget sjældent, at et firma går igennem den første certificering uden nogen anmærkninger, som vi har gjort”, udtaler CEO Anders Ertmann.

Med ISO-certificeringen åbnede InterMail i 2020 op for at kunne håndtere en lang række nye kunder fra både det private og offentlige, der kræver en ISO-certificeret leverandør. Der er mange gode grunde til at vælge en ISO-certificeret leverandør, herunder sikker og rettidig kommunikation: ”Vi oplever fortsat en meget stor interesse for vores digitale services fra især store finansielle selskaber, forsyningsvirksomheder og offentlige kunder, hvor sikker og rettidig kommunikation er et absolut must”, siger Salgsdirektør Jesper Vagtel Johansen.

Certificeringen har også en intern værdi for InterMail og er et stærk grundlag for udvikling og konstant forbedring: ”For os er ISO-certificeringen mere end blot et stykke papir. For os er det en udvikling, hvor vi hele tiden skal forbedre os og følge med vores kunders krav og forventninger,” tilføjer Projektlederchef Malin Olsson.

Vi tager ansvar for klima og miljø

For yderligere at optimere og minimere miljøpåvirkningen ved vores produktion, har InterMail i september 2020 indgået en aftale med selskabets el leverandør, om levering af klimavenlig elektricitet, så alt InterMail’s elektricitetsforbrug er CO2 neutralt: ”Siden foråret 2020 har vi mærket et kæmpestort fokus fra eksisterende og nye kunder på at være CO2 neutrale i vores produktion, og derfor har vi arbejdet meget målrettet mod at tage ansvar for at sikre en CO2 neutral produktion, siger CEO Anders Ertmann.

Styring af materiale- og energieffektivitet hos InterMail, styres grundlæggende igennem etablering af processtyring mellem de enkelte produktionsfaser, fra salg over produktionsledelse, fremstilling og produktion til distribution og levering. Dette forebygger fejlproduktioner gennem spildstyringstiltag i alle processer, som opgaven gennemløber. Fokus på klima og miljø er nu en helt integreret del af produktionsprocessen hos InterMail.