Er du stadig i tvivl om GDPR? Vi har en god løsning

9. maj 2018

Er du stadig i tvivl om GDPR? Vi har en god løsning

Den 25. maj trådte den nye databeskyttelsesforordning i kraft. Er du dog stadig i tvivl om GDPR? Så er det på tide at fjerne tvivlen. Og det kan du bl.a. gøre med en e-Boks-løsning.

 

Man skal have levet under en sten (tilmed en sten med virkelig ringe internetforbindelse) det sidste års tid, hvis man ikke har hørt om den nye databeskyttelsesforordning. Så hvis du stadig er blot det mindste i tvivl om, hvad det betyder for din virksomhed, så læs videre. GDPR har nemlig konsekvenser for langt de fleste virksomheder.

Næsten alle oplysninger er personoplysninger

Personoplysninger kan spænde fra relativt uskyldige ting som tøj- og skostørrelser til det CPR-nummer, som er indgangen til så megen information om os – og derfor en temmelig følsom størrelse. 

Læg dertil, at med den nye forordning bliver bøderne for at distribuere persondata i ikke-sikre kanaler markant højere. Så har man en situation, hvor det er fornuftigt at stille spørgsmålstegn ved den måde, man kommunikerer digitalt med sine kunder i dag. Det afgørende er bare, at denne tvivl ikke fører til handlingslammelse, men til handling. Ring til undertegnede og få en snak om e-Boks.

e-Boks garanterer sikkerheden

Som distributør samarbejder vi hos InterMail med e-Boks, som både kan garantere dig 100 % leveringssikkerhed samt at der er styr på fortroligheden mellem dig og dine kunder:

“Vi distribuerer (…) data på sikker vis. Derfor kan vi garantere vores kunder, at de roligt kan sende lønsedler, helbredsoplysninger, ansættelseskontrakter, kontoudtog eller andet via e-Boks uden at komme i konflikt med EU’s krav,” som Jacob Zwicki, Head of Security i e-Boks, har formuleret det.

Og så skal man i øvrigt ikke være blind for, at sikkerhed ikke bare er et lovkrav, men også et konkurrenceparameter. Ved at bruge en sikker løsning, viser du dine kunder, at du er til at stole på. Og ingen handel uden tillid.

Kunne du lide, hvad du læste?

Så tilmeld dig nyhedsbrevet Loyalty Insight, hvor vi én gang om måneden sender dig seneste nyt om, hvordan du skaber stærke kunderelationer, optimerer og automatiserer din marketing og ikke mindst, hvordan du omdanner data til værdiskabende kommunikation.

Tilmeld dig Loyalty Insight og bliv klogere på kundeloyalitet


Det med småt
Du siger ja tak til at modtage post og elektronisk post med nyheder om InterMails produktsortiment, konkurrencer og events. Du giver også tilladelse til, at vi indsamler og behandler personoplysninger, herunder fx kontaktoplysninger, oplysninger om præferencer og interesser, historik samt adfærd på InterMails hjemmeside til brug for målrettet markedsføring. Vi videregiver ikke din mailadresse til tredjepart, og du kan naturligvis til enhver tid tilbagekalde dit samtykke.