5 stærke grunde til at starte et loyalitetsprogram eller kundeklub

30. oktober 2019

5 stærke grunde til at starte et loyalitetsprogram eller kundeklub

Store, succesfulde virksomheder har deres egne kundeklubber. Men det behøver ikke at betyde, at det kun er for dem. Her giver Robert Bengtsson dig 5 grunde til at komme i gang – også for den mindre virksomhed.

 

Kundeklubber og loyalitetsprogrammer er en selvfølge for næsten alle større butikskæder og webshops. Moderne retailere som Boozt, Amazon, XXL og Zalando viser tydeligt, at et loyalitetsprogram i dag er en central del af virksomhedens drift – og det bliver kun vigtigere.

Men er det besværet værd? Og er det muligt selv for en mindre butikskæde eller webshop? For langt de fleste vil svaret være et stort og rungende JA.

Her kan du se 5 af de fordele, som et loyalitetsprogram giver dig.

1) Der er penge i det

Forestil dig, at en stor del af dine kunder gennemfører et ekstra årligt køb hos dig – det lyder ikke så dårligt, vel? At kundeklubsmedlemmer foretager flere køb er blevet demonstreret igen og igen, og er som regel en af de afgørende bevæggrunde til, at man starter og driver et loyalitetsprogram.

Men det er langt fra den eneste måde, som en kundeklub kan vise sin værdi på. Du får også mulighed for at personalisere din kommunikation, som dermed bliver mere relevant for modtageren. På den måde hjælper du både din kunde og dig selv. Får en kunde fx mere relevante tilbud, er det oplagt, at hun også er mere tilbøjelig til at købe.

Men den personaliserede kommunikation sender også et andet, mere indirekte budskab: At du interesserer dig for din kunde, og at hun er vigtig for dig.

Den sidste pointe er nok så væsentlig, for det hjælper dig med at holde på de eksisterende kunder, så du ikke skal bruge al din energi og hele dit budget på hele tiden at rekruttere nye.

Resultatet? Det skulle du gerne kunne aflæse på bundlinjen.

2) Du kommer tættere på dine kunder

Ud over at du får lejlighed til at se dine kunder oftere, kan du også komme tættere på dem på anden vis:

Ved at samle information om medlemmernes adfærd og købsmønstre kan du blive meget klogere på, hvordan dine kunder tænker og agerer. Næste trin er, at du omsætter det til i konkrete handlinger, som gør dig mere attraktiv i kundernes øjne.

En anden måde, du kan mindske afstanden til dine kunder på, er tovejskommunikation. Udnyt muligheden for at lave undersøgelser og følge op på de svar, du får. Det giver dig chancen for at kortlægge, hvad kunderne synes om dine butikker, dit sortiment eller dine åbningstider – ja, i princippet alt, hvad du kan have brug for at vide, for at optimere din forretning.

Resultatet: Du får værdifuld informationer, som du ikke kan få andre steder, og som hjælper dig med at udvikle din forretning.

3) Det er værdsat af kunderne

Måske har du allerede oplevet, at dine kunder aktivt spørger, om I har en kundeklub? Hvis det er tilfældet, skal du være glad. Det betyder nemlig, at kunderne kan lide det, du gør, og vil have mere af det. Du kan bruge forskellige incitamenter til at belønne dine medlemmer, så de føler sig værdsatte.

Et personaliseret loyalitetsprogram kan være med til at give dine kunder et emotionelt bånd til dit brand. Hvis du på den måde har opsparet tillid, kan det også komme dig til nytte, hvis der en dag skulle opstå et problem med dårlig service eller kvalitet.

Ved at overraske medlemmerne med ting som VIP-aftener, førudsalg kun for medlemmer eller fødselsdagsgaver kan du øge det enkelte medlems engagement endnu mere.

4) Det er både sjovt og givende

Ser vi et øjeblik bort fra alle de økonomiske og praktiske argumenter, så er et veludført loyalitetsprogram ofte givende, lærerigt og sjovt – også for dig. Fokuser på at bygge relationer til dine kunder, og hav det sjovt med dem. På den måde skaber du en følelse af fællesskab.

Hvis du er ekstra heldig, så har din kundeklub også et element af specialinteresse – det kan være alt fra havebrug til havfiskeri – en interesse, som du deler med dine kunder. Hvis du fokuserer på ”nørderiet”, så får du chancen for yderligere at forstærke de fælles bånd og den fælles glæde.

5) Det er meget lettere, end du tror

At komme i gang med et loyalitetsprogram behøver ikke være svært. I løbet af et par timer kan du være i gang med rekrutteringen og værdiskabelsen for dine kunder.

Vil du have merværdi ved at sammenkoble e-handel, kassesystem eller ERP-system, er det som regel heller ikke noget problem, da systemleverandører ofte har færdige integrationer til de mest almindelige systemer, og er aktivt interesserede i at lave endnu flere.

Er du en lille butikskæde eller webshop? Det er ikke noget problem. I dag kan du også nyde godt af de fordele, som et loyalitetsprogram kan give; fordele, som dine store konkurrenter har nydt godt af i lang tid. Nu er det din tur!

Her hos InterMail har vi IM Loyalty, der er et cloudbaseret loyalitetsprogram, som vi kontinuerligt forbedrer og udvikler. Men vi sælger dig ikke bare et system, vi hjælper dig også med at få det ud af systemet, du skal have, så du i sidste ende kan se en forskel på bundlinjen. Tag gerne fat i mig – uanset hvor langt du er i processen.

Kunne du lide, hvad du læste?

Få mere inspiration ved at tilmelde dig vores månedlige nyhedsbrev Loyalty Insight.

Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.Læs mere her