10 værdifulde tips til en effektiv Direct Mail

Forøg responsraten på dine Direct Mails

Et fysisk brev kan noget andet end en e-mail.

Med en unik udformning, et håndgribeligt materiale og måske en lille overraskelse inden i, kan opmærksomheden fanges helt anderledes end på en skærm.

Budskabet er selvklart afgørende for din Direct Mail’s succes.

Hvis ikke budskabet går igennem hos modtageren, kan det blive en dyr kampagne.

Der er mange ting at tage stilling til i udarbejdelsen af en kampagne og det kan være svært at vide, hvad man skal vælge for at få det ønskede resultat.

Vores Direct Mail-specialist har derfor samlet 10 værdifulde tips, for at hjælpe dig godt på vej til en mere effektiv Direct Mail kampagne med en høj responsrate.

 

10 værdifulde tips til en effektiv Direct Mail

 

1. Gør det personligt

En Direct Mail skal se ud som et personligt brev både i skrift og udtryk.

2. Fang opmærksomheden

Til opbygning af kommunikationen bruger vi AIDA modellen: A=Attention, I=Interest, D=Desire og A=Action. Det sikrer den optimale disponering.

3. Brug grafik

Læses et brev fra top til bund? Nej, øjnene flakker, derfor kan grafiske virkemidler hjælpe med til at budskabet hurtigere læses og afkodes.

4. Find den rette længde

Hvor langt skal brevet være? Det er meget forskelligt. Vi har eksempler på en kampagne hvor et 3-sidet brev fungerede betydeligt bedre end både 1 og 2-sidede breve, som er normen.

5. Vælg lidt tykkere papir

Det udstråler kvalitet og seriøsitet og vælge lidt tykkere papir. Vi bruger ofte 120 gr. offset.

6. Brug responskort

Det er næsten det vigtigste element i en DM. Det skal fortælle og vise modtageren hvad man skal gøre for at respondere.

7. Opsummér tilbud

Responskortet skal opsummere tilbud og argumenter for at respondere – det skal i princippet kunne fungere alene.

8. Tryk responskort i tykkere papir

Responskortet trykkes på tykkere papir end resten af kampagneelementerne. Vi har testet for flere kunder, at 170 el. 200 gr. Offset virker bedst.

9. Dekorér kuverten

Sæt en teaser eller et billede uden på. Eller hold den helt neutral. Det skal selvfølgelig afspejle kontekst og afsender.

10. Test kuverten

For nogle virker en brun kuvert bedst – for andre en hvid. Lav en splittest og se hvilket resultat, der giver bedst. Test også om det skal være en rudekuvert eller en kuvert med print udenpå.

Hos InterMail finder du alle de kompetencer, du har brug for – lige fra kreativt oplæg til tryk og distribution af din Direct Mail. Med vores mange års erfaring sikrer vi dig en topkvalitet, uanset hvor i forløbet, vi skal hjælpe dig.

➤ Hurtig levering

➤ Stor fleksibilitet

➤ Professionel rådgivning af vores Direct Mail specialister

Skal vi hjælpe med din næste Direct Mail kampagne?

Book et møde med vores DM-specialist

Kim Lerborg

Account Director

M +45 2026 8090