Julestue 10. december

Onsdag den 10. december genoptog vi en god, gammel tradition idet vi afholdt julestue for vores kunder, leverandører og venner af huset på hovedkontoret i Hvidovre. Vi havde et par hyggelige timer med glögg og æbleskiver samt rundvisning i produktionen, hvor man kunne få svar på stort og småt omkring kuvertering, foliering, lagerhotel, digitaltryk af variable data samt tiltryk på konvolutter.

Som julegave kunne man vælge mellem to biografbilletter, en Powerbank (oplader) samt et juletræ, hvilket dog krævede en vis størrelse bil at komme hjem med.

Det er utroligt vigtigt for os at have et tæt forhold til vores kunder, og det er altid rart at have et ansigt på dem, man normalt taler i telefon med. Så vi håber selvfølgelig på at se endnu flere af vores kunder til næste års julestue!