Så let kan du drive en mindre kundeklub – og stadig få stort udbytte

12-09-2017 | InterMail A/S

Har du en mindre webshop eller butikskæde? Se her, hvordan du kan arbejde med din kundeklub, og hvad forretningen får ud af det.

I vores sidste blogindlæg kunne du læse om, hvad der skal til for at oprette en kundeklub for den mindre butikskæde eller webshop. Nu går vi videre til det næste trin: Hvordan du kan arbejde med kundeklubben, og hvilket udbytte, du kan forvente.

Af Robert Bengtsson

Når du har samlet dine første medlemmer, skal du begynde at kommunikere med dem!

Den bedste form for kommunikation er den, som modtagerne gerne vil have. Hvis din butik handler om en særlig interesse, så vil medlemmerne sandsynligvis gerne læse artikler, tests og produktnyheder. Ellers er forskellige former for rabatter og tilbud altid populære.

Her kommer nogle eksempler på, hvordan du kan arbejde med jeres kundekommunikation:

1. Udsend med lav tærskel

Enkle udsendelser til at komme i gang med:

  • Kampagneudsendelse – nyheder og tilbud, for eksempel via e-mail eller SMS. Du kan i dag få værktøjer til e-mail, som er meget enkle og som gør, at du på kort tid kan skabe flotte udsendelser. Hvis du alligevel synes, at e-mail tager for lang tid, så kan korte budskaber via SMS være et bedre valg. Selv om SMS koster lidt, så er læsefrekvensen mange gange højere end den er for e-mail. Med det rigtige budskab kan man altså få høj effekt for en relativt lav pris.
  • Segmenterede kampagneudsendelser – hvis du har flere butikker, kan du segmentere og udsende relevant indhold, når der sker noget i hvert medlems favoritbutik. Det er endda muligt at enkeltsegmentere på faktorer som køn og alder.
  • Invitation til event – få dine medlemmer til at føle sig specielle ved at invitere dem til VIP-aftener, specialudsalg og lignende.
  • Velkomstudsendelse – når en kunde melder sig ind i din klub, så byd velkommen – fx med et velkomsttilbud.
  • Fødselsdagsudsendelse – send en hilsen på medlemmernes fødselsdage.

 

2. Udsendelser, som kræver integration med kasse/webshop

At integrere jeres loyalitetsløsning med jeres kasse/webshop kræver en vis arbejdsindsats, men kan give bedre mulighed for at sende det rette budskab til den rette modtager.

Hvis man vil, så kan man begynde enkelt uden integration, og så siden koble det på, når man føler sig klar til at tage det næste trin.

  • Målrettede kampagneudsendelser baseret på produkt (fx vist varemærke, vare, model, størrelse, type, etc.)
  • Målrettede kampagneudsendelser baseret på købshistorik (fx VIP-tilbud til de medlemmer, som køber mest).
  • Genaktiver medlemmer, som ikke har købt noget i længere tid.
  • Automatiske udsendelser, som opfordrer til merkøb efter køb af en bestemt vare (send fx tilbud om pool-kemikalier til medlemmer, som har købt en pool).
  • Automatisk udsendelse, som takker for købet.
  • Automatisk udsendelse efter køb, som sender en ny rabatkode (øger sandsynligheden for, at de vælger din butik, næste gang de skal købe noget).
  • Automatisk udsendelse ved returnering, som giver kunderne mulighed for at give feedback om, hvorfor de sendte varen tilbage (øger kundetilliden).
  • Arbejde med loyalitetspoint og bonus – det er i dag også muligt selv for mindre butikskæder/webshops.

 

Mange af disse typer udsendelser er altså helt automatiserede – man investerer lidt tid, når man sætter udsendelsen op, og derpå arbejder det af sig selv uden yderligere indsats fra din side.

Hvad giver kundeklubben igen?

Som vi har vist i denne artikel, behøver det ikke længere at medføre specielt meget arbejde at drive en kundeklub, men det kan give et solidt udbytte i form af:

  • Mere loyale kunder.
  • Ambassadører, som spreder kendskabet til dit brand.
  • At kunderne vælger din butik i stedet for en anden.
  • At kunderne lokkes til at gøre flere og større køb.
  • At kunderne lokkes til at købe flere typer af varer.

 

Generelt kan du få det, du investerer i tid og penge, mange gange tilbage igen.

Er du interesseret i at oprette en kundeklub? Så kontakt os hos StroedeRalton. Vores system IM Loyalty er en meget overkommelig loyalitetsløsning, hvor vi fokuserer på at gøre det så enkelt som muligt at drive.

Robert Bengtsson, Senior Software Engineer, StroedeRalton

 

Kontakt mig

  • Luk vindue
  • Kort beskrivelse (evt.)
We use Cookies - By using this site or closing this you agree to our Cookies policy.
Accept
x