Paperipalvelu og InterMails stærke samarbejde er forankret i en fælles forståelse af, at en virksomheds drift skal være gennemsyret af ærlighed, troværdighed og et altoverskyggende fokus på service.

Om Paperipalvelu

Den finske virksomhed Paperipalvelu blev etableret af Elis Harmelan i 1948. Harmelan startede med at sælge papir og traditionelle kontorartikler, og virksomheden viste sig hurtigt at være en god forretning og er vokset støt siden. Virksomheden beskæftiger i dag ca. 100 medarbejdere og har en omsætning på ca. 30 mio. euro.

Paperipalvelu har for længst taget springet ind i de moderne tider. I dag leverer Paperipalvelu office supply løsninger, fra traditionelle kontorprodukter til komplekse it- og audiovisuelle løsninger og services til alle typer af virksomheder og organisationer i hele Finland. Forandringerne til trods er det stadig virksomhedens oprindelige grundpiller – ærlighed, troværdighed og et stærkt fokus på service – der udgør virksomhedens fundament.

Paperipalvelus udfordring

De sidste årtiers teknologiske landvindinger har sat deres tydelige spor i markedet for kontorartikler. “Vi er for fremtiden nødt til at være proaktive og indgå i en fælles dialog med vores kunder om deres behov. I et tæt samarbejde skal vi, sammen med kunden, finde frem til de bedst mulige løsninger. Vi har aldrig påstået, at vi kan løse alle behov hos vores kunder, men vi gør en stor indsats for at identificere behovene for at kunne vurdere, om vi er de rigtige til at løse opgaven,” siger Jere Koskimo, administrerende direktør.

Vores løsning

InterMail leverer konvolutter til Paperipalvelu, og Jere Koskimo fortæller, at samarbejdet fik en meget positiv start.

“InterMail var fra første dag dygtige til at udfordre de eksisterende arbejdsgange. De skabte en slank og effektiv supply chain, hvor der virkelig blev skåret ind til benet og effektiviseret.

Det er vores ambition at være den mest eftertragtede leverandør i Finland. Det er der intet nyt i. Det nye er, at vi vil og skal have et øget fokus på det voksende Home Office-segment – de små private kunder.”

Ved hjælp af en ny online-løsning har Paperipalvelu gjort det muligt for mindre virksomheder at bestille skræddersyede produkter nemt, fleksibelt og hurtigt. InterMail spiller en vigtig rolle som underleverandør på konvolutterne. De online-baserede ordrer, som der vil komme flere og flere af, stiller store krav til omstillingsparatheden og fleksibiliteten hos Paperipalvelus leverandører.

Det er det fælles værdimæssige slægtskab, Jere Koskimo ser som den egentlige årsag til det gode samarbejde mellem Paperipalvelu og InterMail.

“Hvis jeg skulle give én grund til, at samarbejdet med InterMail har været så positivt, er det, at begge virksomheder er serviceorienterede og ikke lover mere, end de kan holde.” siger Jere Koskimo, administrerende direktør i Paperipalvelu.