Morfars.dk arbejder tæt sammen med InterMail Danmark (SkanPack) omkring deres forsendelsesemballage. Morfars.dk sender dagligt deres pakker rundt i hele landet fra lageret i Herlev, og for Morfars.dk er det en klar fordel, at have sit lager af emballage opbevaret hos InterMail, og kunne få hurtig levering efter behov.

Om Morfars.dk

Morfars.dk er specialister i fjernstyrede biler, helikoptere og både samt tilbehør til disse. Tilbage i 2002 fik Morfar de første børnebørn. Deres forældre købte anderledes legetøj til dem via hjemmesider i udlandet. Venner og bekendte spurgte ofte til det spændende legetøj, og til en søndagsmiddag med familien blev det besluttet at lave en legetøjsbutik med anderledes og spændende kvalitetslegetøj.

Efter ca. 3 år blev fokus drejet over på fjernstyrede biler og der begyndte at komme rigtig gang i salget via hjemmesiden. Legetøjet blev solgt, butikkerne lukket og Morfars Legetøj blev til Morfars.dk – nu kun med fjernstyrede biler, helikoptere og både.

Morfars.dk’s udfordring

Fra lageret i Herlev sender Morfars.dk dagligt pakker til hele landet – som naturligvis skal emballeres forsvarligt, så de enkelte dele ikke bliver beskadiget under forsendelsen.

Vores løsning

InterMail leverer emballage til Morfars mange pakker, der bliver sendt hver dag fra lageret I Herlev.

“Vi har nu i flere år samarbejdet med InterMail og har hele vejen igennem følt os rigtig godt behandlet og at vi bliver taget seriøst som kunde. Vi valgte for et par år siden at få fremstillet vores egne kasser med firmalogo på, og vi er super tilfredse med resultatet. 

InterMail leverer typisk fra dag til dag, hvilket er en stor fordel i hverdagen, når man i sidste øjeblik opdager, at lageret er i bund.

Det er vigtigt for os, at vi kan have kasser stående på InterMails lager og få leveret efter behov – samtidig med, at det giver en tryghed at vide, at de holder øje med lager-status og giver en melding om, hvornår det er tid til genbestilling”, siger ejer af Morfars.dk, Line Elmose Eriksen.