Canal Digital forstår vigtigheden af at kommunikere til kunderne i det medie, som kunderne ønsker. Canal Digital sender derfor sin kommunikation ud på både e-mail, sms og brev for også derigennem at levere den bedste kundeservice i branchen.

Om Canal Digital

Canal Digital er Nordens største udbyder af digital-tv. Selskabet har mere end 20 års erfaring i at bringe digitalt tv i højeste kvalitet ud til danskerne – til private husstande, antenneforeninger og erhvervskunder.

Canal Digital Danmark er en del af Telenor, Norges største koncern inden for telekommunikation, der også omfatter Canal Digital Sverige, Canal Digital Norge og Canal Digital Finland.

Canal Digital er blandt de førende på markedet i forhold til at introducere nye teknologiske muligheder. Canal Digital var de første i Danmark med HDTV.

Canal Digital lægger stor vægt på at have den bedste kundeservice i branchen og skabe de mest loyale kunder. Det kræver gode samarbejdspartnere hele vejen rundt at kunne opfylde kundernes ønsker og møde dem på forskellige medier, hvor Canal Digital hele tiden skal være tilgængelige med informationer og hjælp. StroedeRalton producerer alle breve til Canal Digitals kunder og har samarbejdet med Canal Digital siden 2011.

Canal Digitals udfordring

Tv-markedet er et konkurrencepræget marked, hvor det handler om at behandle kunderne på den helt rette måde, således at de forbliver kunder. Der er et konstant fokus på at fastholde og servicere kunderne på et højt og relevant niveau. Dette gælder også for de kunder, som ikke ønsker at få kommunikation på sms og e-mail, men i stedet ønsker at få leveret et brev. Det skal der også være plads til.

Vores løsning

Canal Digitals daglige brevudsendelser i kundeloyalitetsprogrammet håndteres af StroedeRalton. Vi er ansvarlige for tryk, produktion og håndtering af velkomstbreve, loyalitetsbreve, kampagnebreve, brochurer og diverse konvolutter.

“I Canal Digital er vi utroligt glade for det samarbejde, vi har med StroedeRalton. Det er helt klart den personlige relation til projektlederen, der gør samarbejdet til en fornøjelse. Alt kan praktisk talt lade sig gøre – også sidste-øjebliks-ændringer. Og uden at det koster en bondegård. Der er høj faglig sparring og super interessante og lærerige seminarer et par gange om året. Vi føler, at der bliver taget godt hånd om os, og når vi har leveret det vi skal, så kører det snorlige uden problemer og fejl”, siger Siff Hansen, CRM Manager hos Canal Digital.